Bekendtgørelse nr. 488 · 1990

Gældende

Bekendtgørelse om regulering af færdsel på Anholts østspids og det omgivende søterritorium

Bekendtgørelse om regulering af færdsel på Anholts østspids og det omgivende søterritorium

Dokumentdato: 25. jun. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fredningens formål er at sikre Anholts østspids og det omgivende søterritorium mod forstyrrelser, af hensyn til områdets værdi som tilholdssted og yngleplads for sæler. Afgrænsning

§ 2.§-link ↗

Fredningen omfatter: 1) Landarealet øst for den på kortbilaget viste linie. 2) Søterritoriet inden for den på kortbilaget markerede linie. Fredningsbestemmelser

§ 3.§-link ↗

Færdsel og sejlads er ikke tilladt på søterritoriet. På landarealerne er færdsel ikke tilladt, med mindre andet ved opslag og afmærkning er anvist i området.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke for sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri, hvorunder dog højest kan medtages det antal personer der er nødvendige af hensyn til fiskeriets gennemførelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 har offentlige myndigheder, ejeren eller dennes folk adgang til området i tjenstligt øjemed. Andre bestemmelser

§ 4.§-link ↗

For flyvning over områderne gælder Statens Luftfartsvæsens bestemmelser for civil luftfart BL 7-16, om særligt følsomme naturområder. Efter denne bekendtgørelse skal flyvning over disse områder udføres under særlig hensyntagen til naturværdierne. Undtagelser, tilsyn, straf og ikrafttræden

§ 5.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen kan tillade mindre betydende fravigelser fra færdselsforbudet i § 3.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 1 er endelige.

§ 6.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med det fredede område.

§ 7.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3 straffes, jf. naturfredningslovens § 66, stk. 2, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. For overtrædelser, der er begået af aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. naturfredningslovens § 66, stk. 3.

§ 8.§-link ↗

Fredningen træder i kraft den 7. juli 1990.