§ 1.§-link ↗
Boligministeren har den 25. juni 1990 godkendt frikommuneregulativ nr. 18 for Næstved Kommune om forenkling af proceduren for tilvejebringelse af beslutninger om forlods nedrivninger og enkeltstående boligforbedringer.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at § 7 a, stk. 4-6, § 9, stk. 2, stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., samt § 33, stk. 2-6, i lov om byfornyelse og boligforbedring. jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 322 af 24. maj 1989, lov nr. 843 af 20. december 1989 og lov nr. 269 af 2. maj 1990, ikke gælder i Næstved Kommune for så vidt angår beslutninger efter § 1 i frikommuneregulativ nr. 18 for Næstved Kommune.
§ 3.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. juli 1990. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.