Bekendtgørelse nr. 48 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om EF-direktiv om førerværn på visse typer bygge- og anlægsmateriel med henblik på beskyttelse ved væltning og/eller stejling (ROPS)

Bekendtgørelse om EF-direktiv om førerværn på visse typer bygge- og anlægsmateriel med henblik på beskyttelse ved væltning og/eller stejling (ROPS)

Dokumentdato: 26. jan. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bygge- og anlægsmateriel, der er omfattet af direktiv 86/295/EØF, jf. dettes art. 1, må kun markedsføres, hvis det er forsynet med et passende førerværn til beskyttelse ved væltning og stejling, og dette førerværn opfylder direktivets bestemmelser (EØF-førerværn), jf. art. 2 og 3.

§ 2.§-link ↗

Hvert EØF-førerværn skal være ledsaget af en EØF-typeattest og forsynet med EØF-mærke og etiket, som fastsat i direktivets art. 4.

§ 3.§-link ↗

Fabrikanten af EØF-førerværn eller dennes i Fællesskabet etablerede befuldmægtigede skal sørge for, at der i forbindelse med produktionen træffes foranstaltninger, som angivet i direktivets art. 5.

§ 4.§-link ↗

Afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter arbejdsmiljølovens § 81.

§ 5.§-link ↗

Med bøde eller hæfte straffes den, der 1) overtræder §§ 1-3-3, eller 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. maj 1990.