Bekendtgørelse nr. 788 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om dyrlægers anmeldelse af husdyrsygdomme m.v.

Bekendtgørelse om dyrlægers anmeldelse af husdyrsygdomme m.v.

Dokumentdato: 13. dec. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En dyrlæge skal ved mistanke om forekomst af en husdyrsygdom som nævnt i lovens bilag 1, gruppe A , straks underrette kredsdyrlægen eller Veterinærdirektoratet herom.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet foranlediger de mistænkte dyr og forholdene iøvrigt undersøgt i fornødent omfang, og kan herunder i diagnostisk øjemed påbyde et eller flere dyr aflivet.

§ 2.§-link ↗

En dyrlæge skal ved mistanke om forekomst af oksebremselarveinvasion, ondartet beskelersyge (dourine), venezuelansk hesteencephalitis, fjerkrækopper, ornitose (clamydiose) eller tularæmi, underrette kredsdyrlægen eller veterinærdirektoratet herom. Ved mistanke om forekomst af de øvrige i lovens bilag 1, gruppe B, nævnte sygdomme, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse på et statsligt laboratorium.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan påbyde de mistænkte dyr undersøgt og kan foranledige forholdene iøvrigt undersøgt. Veterinærdirektoratet kan herunder i diagnostisk øjemed påbyde et eller flere dyr aflivet.

§ 3.§-link ↗

Veterinærdirektoratet kan påbyde ejeren (brugeren) af den ejendom, hvorpå de berørte dyr befinder sig, straks at standse eller begrænse al færdsel eller transport til og fra ejendommen eller dele af denne.

§ 4.§-link ↗

Udgifter i medfør af de af § 1, stk. 2, omfattede foranstaltninger afholdes af staten.

§ 5.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, eller påbud meddelt i henhold til § 2, stk. 2 og § 3.

§ 6.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1990.