Bekendtgørelse nr. 726 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om udjævningshensættelser inden for kredit- og kautionsforsikring

Bekendtgørelse om udjævningshensættelser inden for kredit- og kautionsforsikring

Dokumentdato: 27. nov. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forsikringsselskaber, der driver virksomhed, såvel direkte som indirekte, inden for forsikringsklasserne 14 og 15, skal for denne virksomhed oprette og anvende udjævningshensættelser efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I det følgende forstås ved teknisk resultat: Forskellen mellem årets præmieindtægt efter fradrag af genforsikringspræmier og årets erstatningsudgifter efter fradrag af den genforsikrede andel.

§ 2.§-link ↗

Udjævningshensættelserne skal i hvert regnskabsår forøges med et beløb svarende til mindst 75 % af et eventuelt teknisk overskud.

Stk. 2. Forøgelse af udjævningshensættelserne efter stk. 1 kan udelades, hvis hensættelserne udgør 400 % eller mere af gennemsnittet af den årlige præmieindtægt efter fradrag af genforsikringspræmier i de fem seneste regnskabsår.

Stk. 3. Hvis forsikringsselskabets bruttopræmieindtægt for den virksomhed, der er nævnt i § 1, stk. 1, udgør mindre end 4 % af forsikringsselskabets samlede bruttopræmieindtægt og er mindre end 2.500.000 ECU, finder stk. 1 ikke anvendelse.

§ 3.§-link ↗

Hvis der et år forekommer et teknisk tab af forsikringsvirksomheden inden for de forsikringsklasser, der er nævnt i § 1, stk. 1, kan dette dækkes af udjævningshensættelserne.

Stk. 2. Udjævningshensættelserne kan i øvrigt kun formindskes efter tilladelse fra Finanstilsynet.

§ 4.§-link ↗

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2, straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 og senere.