Bekendtgørelse nr. 396 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om eftertjeneste, hjemsendelse og ny indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligt ved civilt arbejde

Bekendtgørelse om eftertjeneste, hjemsendelse og ny indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligt ved civilt arbejde

Dokumentdato: 6. jun. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Værnepligtige overført til civilt arbejde i forbindelse med

§ 1.§-link ↗

Har en værnepligtig været ulovligt fraværende fra værnepligtstjenesten i tilsammen mindst 15 dage, forlænges værnepligtstjenesten tilsvarende. Det samme gælder ved fravær, der skyldes strafafsoning, herunder varetægtsfængsel, der anses som udstået i straffen.

§ 2.§-link ↗

Værnepligtsstyrelsen, for så vidt angår værnepligtige på arbejdshold vedkommende institutionschef, kan hjemsende en værnepligtig, der 1) ulovligt i tilsammen mindst 60 dage ikke har udført det arbejde, der påhviler ham, eller 2) under værnepligtstjenesten skal afsone frihedsstraf i mindst 60 dage.

Stk. 2. Hjemsendelse i henhold til stk. 1 kan kun ske een gang.

Stk. 3. Har en værnepligtig tidligere været hjemsendt midlertidigt een gang under tjenesten i forsvaret eller civilforsvaret, kan han ikke påny hjemsendes midlertidigt under tjeneste ved civilt arbejde.

§ 3.§-link ↗

En værnepligtig, der er hjemsendt i henhold til § 2, indkaldes igen med mindst 4 ugers varsel. Hvis den værnepligtiges tjeneste inden hjemsendelsen efter fradrag for ulovligt fravær udgør sammenlagt mindst 30 dage, medregnes den i tjenestetiden.

Kapitel 2 · Værnepligtige overført til civilt arbejde i forbindelse med

§ 4.§-link ↗

Værnepligtsstyrelsen kan hjemsende en værnepligtig, der under tjenesten har været fraværende i mere end 3 dage eller i samme tidsrum ikke har udført det arbejde, der påhviler ham.

§ 5.§-link ↗

En værnepligtig, der er hjemsendt i henhold til § 4, indkaldes igen med mindst 4 ugers varsel. Det antal dage, den værnepligtige har gjort tjeneste inden hjemsendelsen, medregnes i tjenestetiden. Værnepligtsstyrelsen kan bestemme, at de nævnte tjenestedage ikke skal medregnes i tjenestetiden.

Stk. 2. En værnepligtig, der 2 gange er hjemsendt i henhold til stk. 1 på grund af fravær, der skyldes sygdom, kan ikke indkaldes igen. En værnepligtig, der 3 gange er hjemsendt i henhold til stk. 1 på grund af fravær, som skyldes andet end sygdom, kan ikke indkaldes igen.

Kapitel 3 · Værnepligtige overført til civilt arbejde efter at have gennemført

§ 6.§-link ↗

Har en værnepligtig været fraværende under tjenesten, forlænges denne tilsvarende.

Kapitel 4 · Fælles bestemmelser

§ 7.§-link ↗

En værnepligtig, der efter mødet erklæres begrænset egnet til garnisonstjeneste, for tiden uegnet eller varigt uegnet til værnepligtstjeneste, hjemsendes.

Stk. 2. En værnepligtig, der er erklæret for tiden uegnet, og som ved en senere sessionsbedømmelse erklæres for egnet, begrænset egnet eller begrænset egnet til garnisonstjeneste, indkaldes ikke til ny tjeneste.

§ 8.§-link ↗

Værnepligtsstyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler for det, fritage en værnepligtig for eftertjeneste, jf. § 1 og § 6 og for ny indkaldelse, jf. § 3 og § 5.

§ 9.§-link ↗

Afgørelser, der er truffet af en institutionschef i henhold til § 2, kan indbringes for Værnepligtsstyrelsen. Afgørelser, som Værnepligtsstyrelsen har truffet i henhold til denne bekendtgørelse, kan indbringes for Indenrigsministeriet.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976 om eftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde.