§ 1.§-link ↗
Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter, kan i Grønland yde lån mod pant i fast ejendom, der er registreret efter bestemmelserne i lov for Grønland om pant.
Stk. 2. I ejendomme, der agtes bebygget, kan lån ydes på grundlag af pantets forventede værdi (forhåndslån), såfremt der stilles behørig bankgaranti eller lige så betryggende sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis der ikke efter udløbet af fristen for den endelige bebyggelse kan opnås pant i ejendommen, eller hvis lånet ikke kunne være ydet med det bevilgede beløb. Bestemmelserne i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 365 af 24. juni 1988 om forhåndslån finder tilsvarende anvendelse i Grønland.
Stk. 3. Lån kan ikke ydes til ejerskifte af ejendomme, der er taget i brug før 1. oktober 1967.
§ 2.§-link ↗
Ved ansøgning om lån skal ansøger vedlægge en skriftlig erklæring fra Boligstøtteudvalget og for erhvervsejendommes vedkommende tillige fra Erhvervsstøtteudvalget om panterettigheder på ejendommen.
Stk. 2. Lån til opførelse af ejendomme kan ikke udbetales, før instituttet har modtaget kopi af ibrugtagningstilladelse for ejendommen.
§ 3.§-link ↗
Lån i ejendomme til helårsbeboelse kan kun ydes til følgende ejendomme: 1) parcelhuse, rækkehuse, o.lign., der anvendes til beboelse for ejeren, 2) udlejningsejendomme, der ejes af staten, en kommune eller Grønlands Hjemmestyre, eller 3) udlejningsejendomme, der ejes af virksomheder med henblik på udlejning til eget personale.
Stk. 2. Lån til ejendomme som nævnt i stk. 1, kan ydes til opførelse, om- og tilbygning, opretning og vedligeholdelse samt ejerskifte, jf. dog § 1, stk. 3. Herudover kan lån ydes til indfrielse af forfaldne proriteter i ejendommen. Amortisationen af lån til indfrielse af forfaldne prioriteter må ikke forløbe langsommere end amortisationen af et serielån.
Stk. 3. Ved ydelse af lån til ejendomme som nævnt i stk. 1, litra 3, skal instituttet orientere Grønlands Hjemmestyre, når lånet udbetales.
§ 4.§-link ↗
Lån til ejendomme til industri og håndværk kan sammen med evt. offentlig belåning eller støtte ikke overstige 80 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 2. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger den i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter fastsatte beløbsgrænse, skal instituttet forlange oplyst af låntager, om der tillige søges lån i et andet realkreditinstitut, jf. § 14, stk. 5.
Stk. 3. Tilbud om lån til ejendomme til industri og håndværk, der overstiger 10 mio. kr., skal inden afgivelsen forelægges for Grønlands Hjemmestyre til godkendelse. Tilbyder såvel Industriens Realkreditfond som et realkreditinstitut med videre udlånsadgang lån i ejendommen, skal lånetilbuddene forelægges for Hjemmestyret, hvis de tilsammen overstiger 10 mio. kr.
§ 5.§-link ↗
Lån kan ikke ydes til fritidshuse.
§ 6.§-link ↗
Lån til opførelse af følgende ejendomme med socialt eller kulturelt formål kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. af ejendommens værdi, jf. § 10, stk. 3, i lov om realkreditinstitutter: 1) Ejendomme, der anvendes til eller som led i undervisning eller idrætsudøvelse under enhver form. 2) Ejendomme, der tjener til løsning af sygehusvæsenets opgaver, bortset fra egentlige sygehuse. 3) Offentligt godkendte bofællesskaber og sociale institutioner. 4) Sømandshjem. 5) Ejendomme til teaterformål, museer og biblioteker. 6) Mødelokaler til medlemmer af almennyttige institutioner, herunder Folkekirkens mødelokaler. 7) Ejendomme til forskningsformål.
§ 7.§-link ↗
Uanset bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3, i lov om realkreditinstitutter kan der i medfør af lovens § 9, stk. 4, ydes lån inden for en lånegrænse på 40 pct. af ejendommens værdi til om- og tilbygning og ejerskifte af ejendomme som nævnt i § 6, jf. dog § 1, stk. 3.
§ 8.§-link ↗
Uanset bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3, i lov om realkreditinstitutter kan lån ydes til opførelse samt om- og tilbygning, opretning og vedligeholdelse af ejendomme til industri og håndværk samt hoteller og kontor- og forretningsejendomme bortset fra ejendomme til brug for en kommunes eller Grønlands Hjemmestyres administration. Værdiansættelse og låneudmåling
§ 9.§-link ↗
Værdiansættelse og låneudmåling foretages under bestyrelsens og direktionens ansvar. Bestyrelsen fastlægger de generelle retningslinier under iagttagelse af reglerne i realkreditlovgivningen, og det påhviler direktionen i overensstemmelse hermed at sikre en betryggende værdiansættelse og låneudmåling i de enkelte lånesager.
§ 10.§-link ↗
Værdiansættelse og låneudmåling sker efter et kontantprincip. Instituttet ansætter en rimelig kontant værdi for ejendommen uden hensyn til ejendommens prioriteringsforhold og udmåler lånet på grundlag heraf, således at kontantprovenuet ligger inden for lovens maksimale lånegrænse.
Stk. 2. Værdiansættelse sker ud fra det princip, som for den pågældende ejendomskategori og det pågældende låneformål giver den laveste værdi, jf. dog § 12.
§ 11.§-link ↗
Ansættelsen af pantets værdi må ikke overstige, hvad der efter instituttets bedste skøn er ejendommens rimelige kontante handelsværdi.
Stk. 2. Værdiansættelsen skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for ejendomme af den pågældende art og karakter må skønnes kontant at ville betale for ejendommen. Skønnes forholdene at betinge en særlige knaphedspris, skal der ved værdiansættelsen ses bort herfra. Ved værdiansættelsen skal tages hensyn til eventuel risiko for ændringer i markedsforhold eller strukturændringer.
Stk. 3. Værdiansættelsen for nybyggede ejendomme kan ikke overstige de oplyste faktiske byggeomkostninger, herunder de af lånsøger afholdte byggemodningsudgifter og øvrige omkostninger, medmindre eget arbejde indgår i værdiansættelsen. For nybyggede ejendomme opført med salg for øje kan værdiansættelsen ikke overstige den oplyste købesum, herunder af lånsøger afholdte byggemodningsudgifter. Værdiansættelsen for nybyggede ejendomme skal altid ligge inden for en sådan rimelig anskaffelsessum, som instituttet skønner, en ejendom som den pågældende kan opføres for ved anvendelse af sædvanligt anvendte byggemetoder i Grønland.
Stk. 4. I forbindelse med værdiansættelsen af ejendomme, hvori der søges lån til finansiering af forbedring ved om- og tilbygning, herunder energibesparende foranstaltninger, skal foretages en ansættelse af den kontantværdi, hvortil forbedringen har forøget ejendommens kontantværdi efter forbedringens udførelse.
Stk. 5. Ved ejerskifte af ejendomme, der agtes beboet af ejeren, ansættes ejendommens værdi til et beløb svarende til den kontant omregnede købesum. Ved opførelse samt om- og tilbygning af ejendomme, der agtes beboet af ejeren, indhentes en uvildig teknisk-økonomisk vurdering udført efter retningslinier fastsat af Tilsynet med Realkreditinstitutter efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre. Overstiger instituttets værdiansættelse efter stk. 1 og stk. 3 den teknisk-økonomiske vurdering, foretages låneudmålingen på grundlag af sidstnævnte.
Stk. 6. Værdiansættelse ved lån til ejerskifte kan ikke overstige den konstaterede købesum omregnet til kontantværdi.
Stk. 7. Ved håndværks- og industri-, gartneri- og landbrugsejendomme skal der ved værdiansættelsen og låneudmålingen tages hensyn til ejendommens og virksomhedens karakter og kreditværdighed samt pantets mulige anden anvendelse end den, der finder sted på tidspunktet for långivningen. Værdiansættelsen skal ske efter retningslinier fastsat af Tilsynet med Realkreditinstitutter efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 8. I forbindelse med værdiansættelse af kontor- og forretningsejendomme og private udlejningsejendomme til helårsbeboelse skal der, uanset låneformålet, altid foretages en rentabilitetsberegning. Beregningen består i, at ejendommens årlige nettoleje multipliceres med en af Realkreditrådet offentliggjort kapitaliseringsfaktor for den pågældende ejendomskategori, jf. § 6, stk. 7 i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 113 af 15. februar 1989 om realkreditinstitutternes værdiansættelse og låneudmåling. Ved den årlige nettoleje forstås ejendommens faktiske lejeindtægter med fradrag af driftsudgifterne på det tidspunkt, hvor instituttet tilbyder lån. Såfremt nettolejen ikke kan opgøres ud fra forelagt dokumentation, f.eks. når ejendommen kun er delvist udlejet, ansættes nettolejen til et beløb svarende til den nettoleje, som er almindeligt gældende i kvarteret for tilsvarende ejendomme med hensyn til art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
§ 12.§-link ↗
Ved nyopførte eller ombyggede ejendomme, hvortil der ydes offentlig støtte, herunder garanti, fra den danske stat, Grønlands Hjemmestyre eller en kommune til sikring af ejendommens yderste finansieringsmidler kan den værdi af ejendommen, der er godkendt ved støttens beregning, danne grundlag for tilbud om realkreditlån, såfremt instituttet finder dette forsvarligt. Indgår der i denne værdi udgifter til løsøre, skal disse udgifter dog fradrages. Det forudsættes, at støttemyndigheden opgør beløbet til brug ved fradraget.
Stk. 2. I øvrigt må værdiansættelse af ejendomme til offentlige eller almennyttige formål alene ske under hensyntagen til ejendommens reale værdi, herunder muligheden for ejendommens anvendelse til andet formål.
§ 13.§-link ↗
Værdiansættelse foretages efter en besigtigelsesforretning og på grundlag af oplysninger om bygninger, rettigheder og forpligtelser samt andre forhold, der påvirker ejendommens værdi.
Stk. 2. Endvidere skal foreligge nødvendige oplysninger til bedømmelse af ejendommens forrentningsmuligheder m.v., jf. § 11, stk. 7 og 8.
Stk. 3. Som grundlag for værdiansættelsen af nybyggede ejendomme og ejendomme, hvori der søges lån til finansiering af om- og tilbygning m.v., jf. § 11, stk. 3 og 4, skal desuden foreligge en opgørelse over de samlede byggeomkostninger, herunder de af lånsøger afholdte byggemodningsudgifter, håndværkerudgifter og øvrige omkostninger (ekskl. kurstab og indskud). Som grundlag for værdiansættelsen af nybyggede ejendomme, der opføres med salg for øje, jf. § 11, stk. 3, skal foreligge oplysning om købesummen, herunder de af lånsøger afholdte byggemodningsudgifter.
§ 14.§-link ↗
Lån udmåles på grundlag af ansættelsen af ejendommens kontantværdi efter reglerne i §§ 9-13.
Stk. 2. Nominelt forrentede lån (nominallån) kan alene tilbydes som obligationslån.
Stk. 3. Lånets størrelse og løbetid fastsættes i øvrigt under iagttagelse af de sikkerhedshensyn, som efter forholdene skønnes nødvendige.
Stk. 4. Det skal af lånesagen tydeligt fremgå, på hvilket grundlag værdiansættelsen og låneudmålingen er foretaget.
Stk. 5. Instituttet skal forlange oplyst af låntageren, om der inden for de sidste to år er indhentet lånetilbud fra andre realkreditinstitutter.
§ 15.§-link ↗
Ved tilbud om lån til om- og tilbygning m.v. i henhold til § 10, i lov om realkreditinstitutter, må lånets kontantprovenu ikke overstige 90 pct. af de samlede afholdte og efter instituttets skøn rimelige udgifter til arbejder udført af virksomheder, der har næringsbrev i Grønland, samt til leverancer af materialer m.v. fra virksomheder, der har næringsbrev i Grønland eller er momsregistrerede i Danmark. Herudover kan medtages sædvanlige finansieringsomkostninger, herunder indskud og gebyrer i forbindelse med lånets optagelse, samt udgifter til en eventuel teknisk-økonomisk vurdering, jf. dog stk. 2. Kun udgifter til arbejder, der er udført inden for 2 år før afgivelsen af lånetilbud, kan indgå i låneudmålingsgrundlaget, jf. dog stk. 2. Er der alene afholdt udgifter til materialer, kan disse udgifter kun indgå, hvis materialerne er anvendt til arbejder, der er udført i det nævnte tidsrum. Er der udført eget arbejde, lægges den efter instituttets skøn rimelige værdi heraf til låneudmålingsgrundlaget (de afholdte, rimelige udgifter), jf. dog stk. 2. Lånet kan i så fald højst udgøre 90 pct. af summen af de to beløb med fradrag af eventuel offentlig støtte. Lånet kan dog ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte, jf. stk. 4.
Stk. 2. Ved låneudmålingen til om- og tilbygning m.v. af parcel- og rækkehuse o.lign., der anvendes til helårsbeboelse for ejeren, jf. § 10 i lov om realkreditinstitutter, kan de afholdte, rimelige udgifter ud over finansieringsomkostninger kun medtages i det omfang, der foreligger dokumentation for, at de er afholdt til virksomheder som nævnt i stk. 1. Lån kan f.eks. dække udgifter til materialer, arbejdsløn og teknikerhonorarer. Derimod kan udgifter til husholdningsmaskiner (hårde hvidevarer) ikke indgå i låneudmålingsgrundlaget, uanset om disse indlægges i ejendommen i forbindelse med om- og tilbygning m.v. Kun udgifter til arbejder, der er udført inden for det sidste år før afgivelsen af lånetilbud, kan medtages ved låneudmålingen til om- og tilbygning m.v. af de nævnte ejendomme. Dog kan der ikke medtages udgifter dokumenteret ved regninger, der er dateret tidligere end 18 mdr. før afgivelse af lånetilbud. Er der alene afholdt udgifter til materialer, kan disse udgifter kun medtages, hvis materialerne er anvendt til arbejdet, der er udført i det nævnte tidsrum. Værdien af eget arbejde kan ikke medtages ved låneudmålingen. Finansieringsomkostninger kan uden dokumentation indgå i låneudmålingsgrundlaget med højst 5 pct. af de øvrige dokumenterede afholdte udgifter. Finansieringsomkostninger herudover kan kun medtages, hvis der foreligger dokumentation for de samlede finansieringsomkostninger.
Stk. 3. Ved rimelige udgifter og den rimelige værdi af eget arbejde forstås udgifter, respektive værdier, der ikke overstiger, hvad der efter instituttets skøn svarer til sædvanlige rimelige omkostninger ved gennemførelsen af byggearbejder af den pågældende art og kvalitet i ejendomme som den omhandlede.
Stk. 4. I låneudmålingsgrundlaget skal fragå eventuel offentlig støtte, som dækker en del af de afholdte udgifter til gennemførelse af det byggearbejde, der søges belånt.
Stk. 5. Dokumentationskravet i stk. 2 betyder, at regninger - eller kopier heraf - der viser de enkelte udgiftsposter for de udførte arbejder samt for eventuelle finansieringsomkostninger skal være indsendt til instituttet inden lånets udbetaling. Inden lån til om- og tilbygninger m.v. kan udbetales, skal instituttet i øvrigt påse, at lånsøger har tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til bedømmelse af de udgifter, der danner grundlag for låneudmålingen, herunder oplysning om eventuel offentlig støtte.
§ 16.§-link ↗
Ved belåning af allerede behæftede ejendomme skal behæftelsernes nominelle værdi omregnes til kontantværdi ved anvendelse af omregningstabeller, der er fælles for alle institutter, og som udarbejdes med jævne mellemrum efter regler der godkendes af Boligstyrelsen. For lån ydet af Boligstøtteudvalget eller Erhvervsstøtteudvalget sker omregning dog til pari.
§ 17.§-link ↗
Det påhviler instituttet inden lånets berigtigelse at gøre lånsøger opmærksom på, at urigtige angivelser i skemaer, låneansøgning m.v., som har indflydelse på lånets udmåling, betragtes som en svigtende forudsætning, der kan medføre, at lånet opsiges til hel eller delvis indfrielse.
§ 18.§-link ↗
Ved regulering af den i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter, nævnte beløbsgrænse på 1,5 mill. kr. afrundes det regulerede beløb til nærmeste hele 100.000 kr.
Stk. 2. Ved regulering af det i § 10, stk. 17, i lov om realkreditinstitutter, nævnte beløb på 12.000 kr. afrundes til nærmeste hele 1.000 kr. Tilsyn
§ 19.§-link ↗
Tilsynet med Realkreditinstitutter, jf. § 8 i lov om realkreditinstitutter, skal følge realkreditinstitutternes virksomhed i Grønland og påse, at institutterne overholder bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter, regler udfærdiget i medfør heraf samt institutternes vedtægter.
Stk. 2. De udgifter, der er forbundet med Tilsynet med Realkreditinstitutters virksomhed i Grønland, indgår i Tilsynets samlede tilsynsudgifter, som afholdes af institutterne.
§ 20.§-link ↗
Instituttet udarbejder oversigter over sin virksomhed i Grønland efter retningslinier fastsat af Tilsynet.
§ 21.§-link ↗
Instituttet udarbejder ligeledes oversigter over de ejerskifter, der er anmeldt vedrørende ejendomme, der er belånt indenfor de sidste to år. Oversigterne skal angive belåningsprocenten, udtrykt som forholdet mellem den kontante værdi af det sidst ydede lån og foranstående lån og den til kontantværdi omregnede købesum. Over de tilfælde, hvor belåningsprocenterne måtte overstige de i lov om realkreditinstitutter fastsatte lånegrænser skal udarbejdes særlige oversigter, som fremsendes til instituttets revisor.
Stk. 2. Instituttets revisor, jf. § 25 i lov om realkreditinstitutter, optager bemærkning i revisionsprotokollen om de i stk. 1 nævnte overskridelser, herunder om overskridelsernes antal og størrelse.
Stk. 3. Revisionsbemærkningen ifølge stk. 2 skal optages på dagsordenen for det følgende møde i instituttets bestyrelse.
§ 22.§-link ↗
Instituttet indberetter endvidere lånetilbud, der måtte overstige andre institutters lånetilbud, jf. § 14, stk. 5.
§ 23.§-link ↗
De oversigter, der omhandles i §§ 20-22, udarbejdes hvert kvartal efter retningslinier fastsat af Tilsynet med Realkreditinstitutter. Oversigterne indsendes til Tilsynet og i kopi til Hjemmestyret i en form og efter retningslinier, som Tilsynet fastsætter.
Stk. 2. Efter udgangen af hvert regnskabsår skal instituttet fremsende en oversigt over sin udlånsvirksomhed i Grønland i det forløbne år. Oversigten skal udarbejdes efter nærmere af Tilsynet fastsatte retningslinier, således at der herved muliggøres en sammenligning mellem de enkelte institutters værdiansættelses- og låneudmålingsniveauer.
Stk. 3. Institutterne skal i øvrigt på forlangende meddele Tilsynet enhver oplysning om forhold, som det skønner af betydning for udøvelsen af sin tilsynsvirksomhed, hvad enten disse vedrører konkrete lånesager, udlånsvirksomheden eller virksomheden i øvrigt. Alle indberetninger og oplysninger skal fremsendes i den af Tilsynet ønskede form, herunder maskinlæsbar form.
§ 24.§-link ↗
Tilsynet med Realkreditinstitutter nedsætter et udvalg til at følge, rådgive og bistå ved den løbende administration i forbindelse med tilsynet. Udvalget kan herunder drøfte alle praktiske og administrative problemer, som opstår som følge af de særlige forhold for långivningen i Grønland. Grønlands Hjemmestyre skal være repræsenteret i udvalget, der ledes af en repræsentant for Tilsynet. Udvalget kan indkalde personer eller repræsentanter for organisationer eller myndigheder, der på de berørte områder besidder særlig sagkundskab. Udvalgets sekretariat varetages af Tilsynet og Hjemmestyret i fællesskab.
Stk. 2. Tilsynet med Realkreditinstitutter kan, i det omfang kendskab til de særlige grønlandske forhold kræver det, drøfte alle spørgsmål vedrørende långivningen i Grønland, herunder konkrete lånesager, med Grønlands Hjemmestyre, som i øvrigt løbende orienterer og rådgiver Tilsynet om forholdene i Grønland.
§ 25.§-link ↗
Tilsynet med Realkreditinstitutter foretager stikprøvevis kontrol med institutternes udlånsvirksomhed ved gennemgang af et passende antal af institutternes lånesager. Tilsynet foretager jævnlige tilsynsbesøg i de enkelte institutter og deres afdelinger.
Stk. 2. Af hensyn til Tilsynets kontrol med overholdelsen af dokumentationskravet i § 10, stk. 10, i lov om realkreditinstitutter, om lån til om- og tilbygning m.v. af parcel- og rækkehuse o. lign., der anvendes til helårsbeboelse for ejeren, skal de regninger - eller kopier heraf - som skal indsendes til instituttet, opbevares der i to år, jf. § 15, stk. 5.
Stk. 3. Kopi af ibrugtagningstilladelserne, jf. § 2, stk. 2, skal ligge i lånesagen i instituttet. Det samme gælder Grønlands Hjemmestyres godkendelse i store lånesager vedrørende industri- og håndværksejendomme, jf. § 4, stk. 3, samt den teknisk-økonomiske vurdering, jf. § 11, stk. 5.
§ 26.§-link ↗
Såfremt et instituts værdiansættelse og låneudmåling ikke skønnes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter samt de regler, der er fastsat i medfør heraf, kan Tilsynet med Realkreditinstitutter forlange forholdene ændret. Efterkommes pålægget ikke, indberettes sagen til boligministeren.
§ 27.§-link ↗
Institutternes vedtægtsændringer, som vedrører långivning i Grønland, kan først godkendes efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre.
§ 28.§-link ↗
Dokumenter i sager vedrørende långivning i Grønland, der er sendt til Grønlands Hjemmestyre til brug for samarbejdet med Tilsynet med Realkreditinstitutter, jf. § 24, stk. 2, er undtaget fra adgangen til aktindsigt i § 1 i lov om offentlighed, jf. lov nr. 280 af 10. juni 1970.
§ 29.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 7. juni 1989. Bestemmelsen i § 1, stk. 3 ophæves dog med virkning fra 1. juli 1989. Bekendtgørelse nr. 658 af 8. oktober 1987, som ændret ved bekendtgørelse nr. 717 af 29. november 1988, om realkreditforhold i Grønland ophæves samtidigt.