§ 1.§-link ↗
De som bilag 1 til denne bekendtgørelse optrykte internationale søvejsregler, som ændret ved resolution A.464 (XII) og A.626 (15), vedtaget på den internationale maritime organisations (IMO's) forsamling den 19. november 1981, henholdsvis 1987, gælder for alle danske skibe og med de af reglerne følgende begrænsninger for alle danske søluftfartøjer.
§ 2.§-link ↗
Oplysninger om de af IMO vedtagne trafiksepareringssystemer, jf. søvejsreglernes regel 10, jf. regel 1 (d), findes i den af IMO udgivne publikation »Ships« Routeing', 5. udgave. Oplysning om ændringer i og tilføjelser til publikationen vil blive optaget i »Efterretninger for Søfarende«.
§ 3.§-link ↗
Oplysninger om særlige regler for lys- og fløjtesignaler, der måtte blive fastsat i medfør af søvejsreglernes regel 1 (c), vil blive offentliggjort i »Efterretninger for Søfarende«.
§ 4.§-link ↗
Som bilag 2 til denne bekendtgørelse er optrykt de ved resolution A. 626 (15) vedtagne ændringer til de internationale søvejsregler 1972.
§ 5.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. november 1989.
Stk. 2. Industriministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 26. januar 1983 om søvejsregler ophæves.