Bekendtgørelse nr. 231 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om veterinære kontrolforanstaltninger ved udførsel af oksekød og kødprodukter heraf til visse lande

Bekendtgørelse om veterinære kontrolforanstaltninger ved udførsel af oksekød og kødprodukter heraf til visse lande

Dokumentdato: 13. apr. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse vedrører særlige veterinære kontrolforanstaltninger ved fremstilling af varer, som i henhold til mærkningen ikke indeholder andet kød end oksekød, og som etiketteres med henblik på eksport til visse lande.

§ 2.§-link ↗

De særlige veterinære kontrolforanstaltninger omfatter særligt tilsyn med fremstillingen og kemisk artsbestemmelse (laboratorieundersøgelse) af: 1) Udbenet oksekød i stykker, 2) hakket oksekød med eller uden tilsætning og 3) kødprodukter af oksekød.

Stk. 2. Der skal gennemføres en kemisk artsbestemmelse af prøver af hvert parti af de produkter, der er nævnt i stk. 1, nr. 2.

§ 3.§-link ↗

Veterinærdirektoratet fastsætter nærmere bestemmelser om kontrollens udførelse, herunder om laboratorieundersøgelse og prøveudtagning.

Stk. 2. Endvidere fastsætter Veterinærdirektoratet, hvilke lande, der er omfattet af bekendtgørelsen.

§ 4.§-link ↗

Undersøgte partier færdigvarer af de produkter, der er nævnt i § 2, må ikke eksporteres, før resultatet af analyserne foreligger, og der ikke herved er forekommet reaktion for svinekød.

§ 5.§-link ↗

De udgifter, der er forbundet med laboratorieundersøgelserne, afholdes fuldt ud af virksomheden.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan straffes med bøde.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1989.