Bekendtgørelse nr. 229 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde

Bekendtgørelse om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde

Dokumentdato: 4. apr. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Farvandsvæsenet iværksætter afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde.

§ 2.§-link ↗

Kontrol med afmærkning m.v. udøves på Forsvarsministerens vegne af Farvandsvæsenet. Opståede fejl og mangler ved afmærkning m.v. skal snarest muligt meddeles til Farvandsvæsenet. Meddelelse skal ligeledes omgående gives, når fejl og mangler ved afmærkning m.v. er udbedret.

§ 3.§-link ↗

Der må ikke uden tilladelse fra eller godkendelse af Farvandsvæsenet foretages afmærkning af farvandene som f.eks. udlægning af sømærker eller oprettelse af fyr, radiofyr, tågesignalanlæg, båker eller andre indretninger til vejledning for sejladsen. Der må heller ikke anbringes genstande i farvandene, der kan virke hindrende for sejladsen, eller oprettes lysreklamer eller andre indretninger, der kan virke vildledende for sejladsen, ligesom ændringer ved eller nedlæggelse af bestående afmærkninger m.m. ikke må foretages. Det er ikke tilladt at anvende udlagte sømærker til fortøjning, fastgøring af fiskeredskaber o.lign.

§ 4.§-link ↗

Farvandsvæsenet kan kræve gennemført sådanne ændringer i bestående afmærkninger eller oprettelse af ny afmærkning, som anses for påkrævet af hensyn til sejladsens sikkerhed.

§ 5.§-link ↗

Oplysning om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde bekendtgøres i søkort, »Efterretninger for Søfarende« og andre nautiske publikationer.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 544 af 5. november 1984 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde ophæves.