Bekendtgørelse nr. 164 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om myndighed som rettergangschef ved de danske militære styrker til rådighed for De forenede Nationer i udlandet

Bekendtgørelse om myndighed som rettergangschef ved de danske militære styrker til rådighed for De forenede Nationer i udlandet

Dokumentdato: 16. mar. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der tillægges chefer for danske militære styrker til rådighed for De forenede Nationer i udlandet myndighed som rettergangschef i forhold til samtlige deres undergivne.

§ 2.§-link ↗

Under rettergangschefens fravær, sygdom eller andet forfald, tilkommer rettergangsmyndigheden, medmindre forsvarsministeren i det enkelte tilfælde bestemmer andet, den befalingsmand, der varetager hans tjeneste.

§ 3.§-link ↗

Militære straffesager mod personer, der som hjemsendte eller hjemkommanderede ikke længere er knyttet til styrken, henvises af vedkommende auditør til en rettergangschef i Danmark.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. marts 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 104 af 11. marts 1974 om myndighed som rettergangschef ved den danske militære styrke til rådighed for De forenede Nationer i Cypern ophæves.