Bekendtgørelse nr. 116 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om fredning af hunskrubbe

Bekendtgørelse om fredning af hunskrubbe

Dokumentdato: 21. feb. 1989Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Hunskrubbe er fredet i perioden 15. februar-15. maj begge dage inkl. i nedenstående farvande: 1) Kattegat: Farvandet afgrænset mod syd af linier mellem Hasenøre og Gnibens spids, Korshage og Spodsbjerg samt Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord og øst af en ret linie gennem Skagen Fyr og Tistlarna Fyr. 2) Bælthavet og Østersøen (underområde 22): a) Nordlig grænse: En linie fra Hasenøre til Gnibens spids. b) Østlig grænse: Farø-linien samt en linie fra Gedser ret øst til 12 grader 00' østlig længde og ret syd langs 12 grader 00' østlig længde. 3) Øresund (underområde 23): a) Nordlig grænse: En linie fra Gilbjerg Hoved til Kullen. b) Sydlig grænse: En linie fra Stevns Fyr til Falsterbo Fyr. 4) Isefjorden og Roskilde Fjord. Stk. 2. I Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde er hunskrubbe fredet i perioden 1. marts-15. april begge dage inkl. Stk. 3. Hunskrubbe fanget uden for de i stk. 1 og 2. nævnte områder i fredningsperioderne, må kun landes i havne beliggende uden for disse områder.

§ 2.§-link ↗

Hunskrubber fanget i de i § 1, stk. 1 og 2 nævnte områder og perioder må ikke landes, udbydes, holdes ombord, opbevares eller forsendes, men skal straks efter fangsten genudsættes i havet, så vidt muligt i levende tilstand.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 1 og § 2, straffes med bøde.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. marts 1989, og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 149 af 16. marts 1988. ---------------