§ 1.§-link ↗
Miljøministeren har den 14. februar 1989 godkendt frikommuneregulativ nr. 11 for Kjellerup Kommune om bortfald af klagemulighed ved zonetilladelser givet i lokalplanlagte landzoneområder, jf. § 24 i lov om frikommuner.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at § 10 a, stk. 1, i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985 som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987, ikke gælder i Kjellerup Kommune.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. marts 1989. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som byrådets mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.