Bekendtgørelse nr. 55 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om husdyrsygdomme hos hjortedyr

Bekendtgørelse om husdyrsygdomme hos hjortedyr

Dokumentdato: 17. jan. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Veterinærdirektoratet kan, i det omfang det anses fornødent af hensyn til menneskers og husdyrs sundhed, bringe bestemmelserne i lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 15. december 1987, og lov om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 15. december 1987, samt de i medfør heraf udstedte bestemmelser, til anvendelse over for hjortedyr, der holdes i indhegninger eller stalde, som ikke er registreret som farme i henhold til § 2, stk. 1, i lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold.

§ 2.§-link ↗

Hjortedyr fra registrerede hjortefarme samt fra de af § 1 omfattede hjortehold må kun udsættes i naturen, såfremt samtlige dyr i indhegningen ved 3 tuberkulinprøver foretaget med mindst 6 måneders mellemrum er fundet fri for kvægtuberkulose, og udsætningen ikke strider mod anden lovgivning.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 1989.