Bekendtgørelse nr. 36 · 1989

Gældende

Bekendtgørelse om slettelse af visse selskaber af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber

Bekendtgørelse om slettelse af visse selskaber af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber

Dokumentdato: 12. jan. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at et i registeret for aktie- og anpartsselskaber den 1. januar 1974 optaget selskab omfattes af aktieselskabslovens § 1, stk. 4, foranlediger styrelsen dette slettet af registeret uden likvidation.

Stk. 2. Medmindre selskabet efter anmodning slettes af registeret, skal selskabet, forinden det slettes, have lejlighed til at udtale sig.

§ 2.§-link ↗

Til brug for afgørelser efter § 1 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af selskabet forlange de oplysninger, som er nødvendige, for at tage stilling til, om betingelserne for slettelse foreligger.

§ 3.§-link ↗

Slettelse af registeret for aktie- og anpartsselskaber efter § 1 sker vederlagsfrit.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 642 af 18. december 1973 om slettelse af visse selskaber af aktieselskabs-registeret ophæves.