Bekendtgørelse nr. 35 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om udenlandske aktieselskabers og anpartsselskabers adgang til at oprette filialer

Bekendtgørelse om udenlandske aktieselskabers og anpartsselskabers adgang til at oprette filialer

Dokumentdato: 12. jan. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Aktieselskaber og anpartsselskaber, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en af De europæiske Fællesskabers medlemsstater, og som opfylder betingelserne i stk. 2, kan oprette filialer her i landet.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede selskaber skal have enten hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskaberne eller have vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet drive virksomhed, der har faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

§ 2.§-link ↗

Uden for de i § 1 omhandlede tilfælde kan udenlandske aktieselskaber og anpartsselskaber oprette filialer, såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at der indrømmes danske aktieselskaber eller anpartsselskaber tilsvarende ret i vedkommende land.

Stk. 2. Styrelsens afgørelser kan påklages i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 159 b, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 129 b, stk. 1.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 64 af 24. februar 1977 om udenlandske aktieselskabers og anpartsselskabers adgang til at oprette filialer, ophæves.