§ 1.§-link ↗
Hydrauliske gravemaskiner, gravemaskiner med bæretove, dozere og læssere samt grave-læsse-maskiner, der er omfattet af direktiv 86/662/EØF, jf. direktivets artikel 1 og 2, må kun markedsføres, hvis de opfylder direktivets bestemmelser.
§ 2.§-link ↗
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede befuldmægtigede skal i overensstemmelse med direktivet, jf. bestemmelserne i artikel 3, sørge for, 1) at der for hver maskintype foreligger en EØF-typeafprøvningsattest fra en i Fællesskabet anerkendt institution, som dokumenterer, at maskintypens lydeffektniveau ikke overstiger det efter artikel 3 tilladte, 2) at der for hver maskine, der er fremstillet i overensstemmelse med den ved EØF-typeafprøvning godkendte type, udfyldes en typeattest, hvoraf fremgår den installerede nettoeffektværdi og den tilsvarende omdrejningshastighed, og 3) at hver maskine, der er fremstillet i overensstemmelse med den ved EØF-typeafprøvning godkendte type, til information på synlig og varig måde bærer en angivelse af det lydeffektniveau i dB(A) i forhold til 1 pW og det lydtrykniveau i dB(A) i forhold til 20 my Pa på førerpladsen, som garanteres af fabrikanten, og som bestemmes i henhold til de i artikel 3 nævnte direktiver samt tegnet epsilon.
§ 3.§-link ↗
Afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter arbejdsmiljølovens § 81.
§ 4.§-link ↗
Med bøde eller hæfte straffes den, der 1) overtræder §§ 1 og 2, eller 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1989.