§ 1.§-link ↗
Socialministeriet har den 16. november 1988 i.h.t. §§ 32 og 35 i lov om frikommuner godkendt frikommuneregulativ nr. 11 for Ballerup kommune om overførsel til det sociale udvalg af revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser om tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg i henhold til § 59, jf. §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, med ankeadgang til revaliderings- og pensionsnævnet og Den sociale Ankestyrelse.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Ballerup kommune: 1) § 52, stk. 1, 1. punktum og § 59 i lov om social pension. Dog gælder § 59 for sager, der indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet som ankeinstans, jf. § 1. 2) § 32 i Sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1987 om social pension.
§ 3.§-link ↗
Ballerup kommune kan træffe bestemmelse om, at § 3, stk. 2, i Sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1987 om social pension kun finder anvendelse, når en sag indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 1.
§ 4.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. januar 1989 med virkning for sager, der ikke er indsendt til revaliderings- og pensionsnævnet senest den 31. december 1988. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordner, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.