Bekendtgørelse nr. 691 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 21 for Værløse om visse indtægter ved siden af kontanthjælp

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 21 for Værløse om visse indtægter ved siden af kontanthjælp

Dokumentdato: 15. nov. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Socialministeriet har den 14. oktober 1988 godkendt frikommuneregulativ nr. 21 for Værløse Kommune om fritagelse af en vis indtægt fra fradrag for arbejdsindtægter ved udbetaling af kontanthjælp, jf. § 33 i lov om frikommuner.

§ 2.§-link ↗

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelse for så vidt angår indtægter omfattet af regulativet ikke gælder i Værløse Kommune: Bestemmelsen om fuldt fradrag for arbejdsindtægter i kontanthjælpen i § 38, stk. 1, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988.

§ 3.§-link ↗

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. november 1988. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.

Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.