Bekendtgørelse nr. 662 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 4 for Langebæk om den kommunale ungdomsskole og om ophævelse af frikommuneregulativ nr. 2 for Langebæk

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 4 for Langebæk om den kommunale ungdomsskole og om ophævelse af frikommuneregulativ nr. 2 for Langebæk

Dokumentdato: 26. okt. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kulturministeriet har den 13. oktober 1988 godkendt frikommuneregulativ nr. 4 for Langebæk Kommune om ændring af styrelsen af den kommunale ungdomsskole, jf. § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om frikommuner.

§ 2.§-link ↗

Frikommuneregulativet indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Langebæk Kommune: Lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, § 3, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1 og 2, for så vidt angår lærere ved ungdomsskoler, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 22, stk. 4, for så vidt angår ungdomsskolevirksomhed, § 23, stk. 1, for så vidt angår ledere og lærere ved kommunale ungdomsskoler, § 24, stk. 1, § 25, § 28, stk. 1, 4, 5 og 6, samt § 32 for så vidt angår virksomhed efter kap. I i lov om fritidsundervisning m.v. Endvidere § 1, stk. 2, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 211 af 20. april 1978 om lederes, lærereres og elevers deltagelse i kommissions- og nævnsmøder i henhold til skolestyrelsesloven.

§ 3.§-link ↗

Frikommuneregulativet har virkning fra den 1. november 1988 og bortfalder den 31. juli 1991.

Stk. 2. Frikommuneregulativ nr. 2 for Langebæk Kommune om ungdomsrådets repræsentation i skolekommission, ungdomsskole-, fritids- og voksenundervisningsnævn ophæves med virkning fra den 1. november 1988, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 137 af 16. februar 1988.

Stk. 3. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. den 26. oktober 1988 P.m.v e.b. SVEND O. BRUUN