§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse fastsætter: 1) De kvalitetskrav, som drikkevand og vand, der benyttes i forbindelse med levnedsmiddelfremstilling, skal opfylde. 2) Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet. 3) Hvordan der skal føres kontrol med de indvundne vandmængder. 4) Hvilket tilsyn, der skal føres med vandforsyningsanlæggene.
Stk. 2. Det skal i hvert enkelt tilfælde tilstræbes, at vandkvaliteten er bedst mulig, uanset minimumskvalitetskravene i denne bekendtgørelse.
§ 2.§-link ↗
Tilsyn med vandforsyningsanlæg føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlæggets vand forbruges.
Stk. 2. Forbruges anlæggets vand i flere kommuner, afgøres det ved aftale mellem de pågældende kommunalbestyrelser, hvorledes det offentlige tilsyn skal føres på kommunalbestyrelsernes vegne. Kan der ikke opnås enighed, afgøres spørgsmålet af Miljøstyrelsen.
Stk. 3. De regler, der i kapitel 3-7 er givet om kommunalbestyrelsernes tilsyn, gælder tilsvarende for tilsyn, der udføres efter stk. 2.
§ 3.§-link ↗
Kommunalbestyrelserne underretter amtsrådet om resultaterne af tilsynet og om de foranstaltninger, tilsynet har givet anledning til. Amtsrådet kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med vandforsyning op til behandling og beslutning.
Stk. 2. I hovedstadsområdet udøver Hovedstadsrådet de beføjelser, som i bekendtgørelsen er henlagt til amtsrådene.
§ 4.§-link ↗
Vandet fra vandforsyningsanlæg, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, skal overholde de grænseværdier for indhold af stoffer i vandet, som i bilag 1 til denne bekendtgørelse er angivet som de højst tilladelige værdier. Det skal dog tilstræbes, at værdierne er lavere end eller ligger inden for de værdier, som i bilag 1 er angivet som vejledende værdier.
§ 5.§-link ↗
Amtsrådet kan, efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen og efter indhentet udtalelse fra embedslægeinstitutionen, for enkelte vandforsyningsanlæg eller for nærmere afgrænsede områder, godkende højere tilladelige værdier for at tage hensyn til situationer forårsaget af jordlagenes beskaffenhed og struktur i det område, som de pågældende forsyninger stammer fra, eller på grund af situationer skabt af usædvanlige meteorologiske omstændigheder.
Stk. 2. Der må kun godkendes forhøjede værdier for de stoffer, hvor der efter bilag 1 til bekendtgørelsen kan fastsættes højere værdier.
Stk. 3. Forhøjede værdier kan ikke godkendes, hvis der er umiddelbar mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning.
Stk. 4. I forbindelse med godkendelse af forhøjede værdier skal det fastlægges, hvor ofte der skal udtages prøver til kontrol af, at dispensationen ikke overskrides.
Stk. 5. I forbindelse med godkendelse af forhøjede værdier træffer amtsrådet efter vandforsyningslovens § 62, stk. 3, beslutning om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes i den periode, hvor de forhøjede værdier er godkendte.
Stk. 6. Godkendelse af forhøjede værdier meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 5 år.
§ 6.§-link ↗
Bestemmelserne i § 4 og § 5 finder tilsvarende anvendelse for vandforsyningsanlæg, som forsyner virksomheder for tilvirkning eller tilberedning af levnedsmidler, lægemidler eller andre produkter, der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen. Med mindre amtsrådet tillader undtagelse herfra, finder bestemmelserne endvidere tilsvarende anvendelse for vand, som benyttes til vanding eller vaskning af spiselige gartneriafgrøder.
§ 7.§-link ↗
Der skal til brug for det offentlige tilsyn foretages regelmæssige undersøgelser af prøver af vandet fra nedennævnte vandforsyningsanlæg: a) Vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug. b) Vandforsyningsanlæg, der forsyner offentlige eller private institutioner (skoler, sygehuse, kaserner, campingpladser o.l.). c) Vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, hvor levnedsmidler behandles eller sælges. d) Vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, hvor der fremstilles produkter (f.eks. lægemidler), der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyning. e) Vandforsyningsanlæg, der forsyner andre virksomheder end nævnt under b,c og d, når anlægget leverer vand til et fast personale på mere end 5 personer. f) Nødvandforsyningsanlæg til formål som nævnt under a-e. g) Vandforsyningsanlæg, hvis vand benyttes til vanding eller vaskning af spiselige gartneriafgrøder.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at også andre vandforsyningsanlæg skal inddrages under det regelmæssige offentlige tilsyn.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bestemmer, så vidt muligt efter indstilling fra de enkelte vandforsyningsanlæg, hvorledes undersøgelsesordningen skal tilrettelægges for vedkommende anlæg efter reglerne i §§ 8-14. Undersøgelserne foretages på et af vandforsyningsanlægget valgt laboratorium, der skal opfylde betinglserne i § 15.
§ 8.§-link ↗
I de regelmæssige undersøgelser indgår: a) En forenklet kontrol, der kan benyttes til ikke almene vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug. b) En begrænset kontrol, der kan benyttes til ledningsnet i almene vandforsyningsanlæg. c) En normal kontrol, der kan benyttes til vandindvindingsanlæg. d) En udvidet kontrol, der kan benyttes til vandindvindingsanlæg. e) En boringskontrol, der kan benyttes til de enkelte boringer. Disse undersøgelser fremgår af bilagene 2-6.
Stk. 2. Undersøgelserne kan efter behov og i særlige situationer suppleres med analyse for en eller flere af de parametre, der fremgår af bilag 1, og eventuelt med andre særlige undersøgelser.
Stk. 3. Undersøgelserne fortages med den hyppighed, der er angivet i §§ 9-13 og i bilag 7. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at undersøgelseshyppigheden kan nedsættes til den hyppighed, som er angivet i bilag 8, hvis de værdier, som er fremkommet ved undersøgelserne i de foregående 2 år, har været ensartede og væsentligt under de højst tilladelige værdier, og der ikke er påvist noget forhold, som vil kunne forringe vandets kvalitet. Tidspunkterne for undersøgelserne bestemmes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Miljøstyrelsen fastsætter efter forhandling med de berørte parter et særligt kontrolprogram for råvand for Københavns Vandforsyning.
§ 9.§-link ↗
For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, litra a-d, foretages den begrænsede, den normale og den udvidede kontrol, jfr. bilag 2-6, med den hyppighed, som er angivet i bilag 7 eller bilag 8. For anlæg, hvor undersøgelseshyppigheden ikke er fastlagt i bilagene, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om de regelmæssige undersøgelsers hyppighed og omfang. For vand til levnedsmiddelindustrier skal der dog foretages mindst 1 begrænset, 1 normal og 1 udvidet kontrol årligt.
Stk. 2. Hyppigheden fastsættes på grundlag af den vandmængde, som vandforsyningsanlægget har indvundet i det foregående kalenderår. Kan denne vandmængde ikke oplyses, eller ventes forholdene væsentligt ændret, fastsættes hyppigheden af kommunalbestyrelsen efter et skøn over vandmængden.
Stk. 3. Hvor vandforsyningsanlæg indgår i en fælles ordning, der omfatter flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne bestemme, at undersøgelseshyppigheden skal fastsættes for kommunerne eller for en del af kommunerne i fællesskab på grundlag af den vandmængde, der distribueres i det samlede forsyningsområde. Kommunalbestyrelserne bestemmer i så fald fordelingen af undersøgelserne på de enkelte kommuners ledningsnet. Kan der ikke opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne om spørgsmålet, træffes afgørelsen af Miljøstyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for enkelte vandforsyningsanlæg eller i almindelighed bestemme, at undersøgelserne under den begrænsede kontrol skal suppleres med en eller flere undersøgelser under den normale eller den udvidede kontrol, og at undersøgelserne under den normale kontrol skal suppleres med en eller flere undersøgelser under den udvidede kontrol. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at undersøgelserne skal suppleres med analyse for andre af de parametre, der er nævnt i bilag 1, og eventuelt med yderligere undersøgelser. Kommunalbestyrelsen kan endelig bestemme, at undersøgelserne skal foretages hyppigere end angivet i bilagene 7-8, når udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold findes at tale for det.
Stk. 5. Når kvaliteten af anlæggets driftskontrol, jfr. § 18, udfaldet af tidligere undersøgelser og anlæggets tekniske indretning findes at tale for det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at undersøgelserne delvis på nærmere anførte betingelser skal kunne foretages som et led i anlæggets driftskontrol.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen underretter amtsrådet og embedslægeinstitutionen om beslutninger truffet i medfør af stk. 1-5.
§ 10.§-link ↗
For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, litra e, foretages normal kontrol 1 gang årligt. Overstiger virksomhedens faste personale 500, skal kommunalbestyrelsen dog træffe bestemmelse om yderligere kontrol. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 11.§-link ↗
For nødvandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, litra f, foretages normal kontrol 1 gang årligt. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 12.§-link ↗
For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, litra g, foretages kun undersøgelser for de mikrobiologiske parametre som angivet for normal kontrol i bilag 4. Hyppigheden fastlægges af kommunalbestyrelsen. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 13.§-link ↗
For undersøgelser efter § 7, stk. 2, bestemmes arten og hyppigheden af kommunalbestyrelsen.
§ 14.§-link ↗
Prøverne til undersøgelserne udtages fra: 1) vandet fra de enkelte indvindingsboringer, 2) vandet, der udpumpes fra vandværket, 3) vandet, der leveres til forbrugerne. Undersøgelseshyppighed fremgår af bilag 7 og 8 til bekendtgørelsen, og omfang fremgår af bilag 2-6 til bekendtgørelsen eller bestemmes af kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 9.
Stk. 2. Prøveudtagningsordningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke for undersøgelser, der udføres som led i anlæggets egen driftskontrol, med mindre undersøgelserne i medfør af § 9, stk. 5, indgår i det offentlige tilsyn.
§ 15.§-link ↗
Prøverne skal undersøges enten på en offentlig levnedsmiddelkontrolenhed, der er godkendt til at foretage undersøgelserne, jfr. vandforsyningslovens § 61, stk. 1, eller på et privat laboratorium, der er autoriseret hertil, jfr. vandforsyningslovens § 61, stk. 2, og lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jfr. lovbekendtgørelse nr. 40 af 4. februar 1986.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for undersøgelser, der udføres som led i anlæggets egen driftskontrol i medfør af § 9, stk. 5.
§ 16.§-link ↗
Udgifterne ved prøveudtagningen og undersøgelserne afholdes af ejeren af vandforsyningsanlægget. I tilfælde, hvor det må antages, at en virksomhed, der ligger inden for vandforsyningsanlæggets opland, medfører en særlig fare for forurening af vandet, kan kommunalbestyrelsen dog pålægge virksomheden at afholde udgifterne ved et udvidet tilsyn, jfr. vandforsyningslovens § 60, stk. 3. Andre undersøgelser
§ 17.§-link ↗
Ved kommunalbestyrelsens foranstaltning foretages der undersøgelser af vandet fra vandforsyningsanlæg udover de undersøgelser, der er nævnt i §§ 8, 9 og 10, i det omfang kommunalbestyrelsen eller en anden vandforsyningsmyndighed finder det nødvendigt, herunder til bedømmelsen af klager og til afgørelser af sager om ændring af områdets vandforsyningsstruktur. Prøverne udtages og analyseres efter reglerne i § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1. Undersøgelserne betales af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ved klager over kvaliteten af vand fra et vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 7, stk. 1 litra a, hvor det kan godtgøres, at vandets kvalitet, ved levering til den pågældende forbruger, opfylder kvalitetskravene, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at det påhviler grundejeren at lade udføre supplerende undersøgelser af vandets kvalitet, samt undersøgelser af ejendommens anlæg til opsporing af eventuelle forureningskilder. Udgifterne herved afholdes af grundejeren. Driftskontrol
§ 18.§-link ↗
Udover de undersøgelser, der omfattes af §§ 7-17, kan ejeren af et vandforsyningsanlæg lade foretage yderligere kontrol med vandets kvalitet, og ejeren skal gøre det, når der er truffet bestemmelse om det i anlæggets vandindvindingstilladelse, eller det bestemmes af kommunalbestyrelsen. I det omfang, der ikke er truffet anden bestemmelse i vandindvindingstilladelsen eller af kommunalbestyrelsen, afgør anlæggets ejer, hvilke undersøgelser der skal foretages, hvor vandprøverne skal udtages, hvem der skal udtage vandprøverne, og hvor de skal undersøges.
Stk. 2. Hvis vandforsyningsanlægget omfattes af § 7, stk. 1, eller hvis det er bestemt i en vandindvindingstilladelse eller af kommunalbestyrelsen, skal resultaterne af de fastsatte undersøgelser opbevares mindst 5 år og på anmodning forevises for kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Hvis resultaterne af undersøgelserne efter stk. 1 viser, at vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med kravene efter denne bekendtgørelse, skal vandforsyningsanlæggets ejer underrette kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Udgifterne ved prøvetagningen og undersøgelserne afholdes af vandforsyningsanlæggets ejer. Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet
§ 19.§-link ↗
Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, som er fastsat, kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at anlæggets drift skal ophøre midlertidigt eller bestandigt, eller om andre forholdsregler, herunder at forbrugerne skal træffe sikkerhedsforanstaltninger. Tilsvarende gælder, hvis der efter kommunalbestyrelsens skøn er nærliggende fare for, at vandet i et vandforsyningsanlæg kan blive sundhedsfarligt.
Stk. 2. Er vandet sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen beslutte, om der bør træffes foranstaltninger efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, sker efter drøftelse med embedslægeinstitutionen.
Stk. 4. I forbindelse med behandlingen af sager, der i øvrigt skal afgøres af amtsrådet, kan amtsrådet overtage kommunalbestyrelsens adgang til at give påbud efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Hvis vandet i et vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, som er autoriseret eller godkendt af en central myndighed, ikke opfylder de fastsatte kvalitetskrav, skal den pågældende myndighed underrettes om de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af stk. 1, 2 og 4.
§ 20.§-link ↗
Ejerne af vandforsyningsanlæg, som efter deres art ville kræve indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens § 20, og ejerne af almene anlæg, som efter deres art ville kræve tilladelse efter lovens § 19, skal kontrollere de vandmængder, som indvindes fra anlægget.
Stk. 2. For andre anlæg, som efter deres art ville kræve tilladelse efter vandforsyningslovens § 19, bestemmer kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang der skal føres kontrol med den indvundne vandmængde.
§ 21.§-link ↗
Måling af indvindingsmængden sker gennem en måleanordning, hvis karakter til enhver tid kan bestemmes af den myndighed, der kan give tilladelse til et anlæg af den pågældende art.
§ 22.§-link ↗
Anlæggets ejer skal registrere dato for hver opgørelse af indvindingen og den vandmængde, der er indvundet siden sidste registrering. Denne registrering skal for anlæg med en årlig indvinding på under 100.000 m3 finde sted ved begyndelsen af hvert år, for anlæg med en årlig indvinding på 100.000-350.000 m3 ved begyndelsen af hvert kvartal, og for anlæg med en årlig indvinding på over 350.000 m3 ved begyndelsen af hver måned. Med hensyn til den årlige indvinding finder § 9, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Registreringen skal opbevares mindst 10 år og på anmodning forevises for kommunalbestyrelsen.
§ 23.§-link ↗
Anlæggets ejer skal sende indberetning til kommunalbestyrelsen om anlæggets årsindvinding, opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske inden det følgende års 1. februar.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer de indberettede oplysninger og retter indberetningerne i overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsen sender derefter, inden 1. april, indberetningerne til amtsrådet. Pejlinger af vandstanden
§ 24.§-link ↗
Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares mindst 10 år. De skal på anmodning forevises for myndighederne og skal endvidere forevises for interesserede i medfør af vandforsyningslovens § 71.
§ 25.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med det tekniske anlæg ved almene vandforsyningsanlæg og ved anlæg, der omfattes af § 7, stk. 1, litra b og c.
Stk. 2. For andre vandforsyningsanlæg bestemmer kommunalbestyrelsen, hvorvidt der skal føres et sådant tilsyn.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om det tekniske tilsyns hyppighed.
§ 26.§-link ↗
Tilsynet skal bl.a. omfatte anlæggenes indretning og funktion og deres vedligeholdelses- og renholdelsestilstand.
Stk. 2. Det skal endvidere påses, at der føres driftskontrol, hvor dette er påbudt, og at resultaterne af kontrollen opbevares, jfr. §§ 18, 22 og 24.
§ 27.§-link ↗
Hvis der er mangler ved vandforsyningsanlæggets indretning og drift, og har disse mangler en sådan karakter, at der er nærliggende risiko for, at vandet i vandforsyningsanlægget kan blive sundhedsfarligt, kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at manglerne skal udbedres.
§ 28.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen har adgang til at indfinde sig på offentlig og privat ejendom og foretage undersøgelser af forhold af betydning for vandforsyningen og kan indkræve oplysninger om vandforsyningsanlæggene i overensstemmelse med vandforsyningslovens §§ 64 og 67.
§ 29.§-link ↗
Attester om laboratorieundersøgelser af vand efter §§ 7-17 sendes fra det undersøgende laboratorium til ejeren af vandforsyningsanlægget, kommunalbestyrelsen, amtsrådet og embedslægeinstitutionen. Når kommunalbestyrelsen modtager oplysninger om undersøgelser i medfør af § 18, stk. 3, skal den underrette amtsrådet og embedslægeinstitutionen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sender genparter af rapporterne angående tilsyn i medfør af §§ 25 og 26 til ejeren af vandforsyningsanlægget, amtsrådet og embedslægeinstitutionen.
§ 30.§-link ↗
Amtsrådet indberetter de oplysninger, amtsrådet modtager fra kommunalbestyrelser og laboratorier om indvindingsmængde fra vandforsyningsanlæg og kvaliteten af vand fra vandforsyningsanlæg til Miljøstyrelsen.
Stk. 2. Format for indberetningen fastlægges af Miljøstyrelsen efter forhandling med de kommunale organisationer.
Stk. 3. Miljøstyrelsen skal, på begæring, meddele de indberettede oplysninger til kommunalbestyrelser, amtsråd og andre myndigheder. Miljøstyrelsen kan forlange gebyrer herfor. Taksterne for gebyrer skal være godkendt af miljøministeren.
§ 31.§-link ↗
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i anledning af forhold, der er oplyst ved tilsynet, underretter den amtsrådet og embedslægeinstitutionen om sin afgørelse. Hvis andre myndigheder er interesseret i afgørelsen, eller hvis privatpersoner må antages at have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen, underretter kommunalbestyrelsen også sådanne andre myndigheder og privatpersoner. Underretning til privatpersoner kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering.
Stk. 2. Når amtsrådet træffer afgørelse om foranstaltning i anledning af forhold, der er oplyst ved tilsynet, herunder foranstaltning efter vandforsyningslovens § 29, underretter amtsrådet kommunalbestyrelsen og embedslægeinstitutionen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 32.§-link ↗
Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i vandforsyningslovens kapitel 13.
§ 33.§-link ↗
Den, der ikke lader foretage regelmæssige undersøgelser af anlæggets vandkvalitet i overensstemmelse med §§ 7-15, straffes med bøde. På samme måde straffes den, der overtræder bekendtgørelsens § 18, stk. 2 og 3, § 20, stk. 1, § 22, § 23, stk. 1, § 24, § 28 og § 29, stk. 1, 1. pkt., og den, der overtræder bestemmelser, som er truffet i medfør af § 19, § 20, stk. 2, og § 21.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.
§ 34.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1989. Samtidig ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980 som ændret ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 16. september 1983 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Stk. 2. Hvis der ikke ved nærværende bekendtgørelse er truffet direkte bestemmelse om et forhold, bevarer bestemmelser truffet efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980 som ændret ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 16. september 1983 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg deres gyldighed, indtil der er truffet anden bestemmelse i medfør af nærværende bekendtgørelse.