Bekendtgørelse nr. 439 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om erhvervsfaglige grund- og afslutningskurser inden for søfartsområdet

Bekendtgørelse om erhvervsfaglige grund- og afslutningskurser inden for søfartsområdet

Dokumentdato: 19. jul. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Med det formål at give unge, der ønsker at søge beskæftigelse inden for søfartsområdet, en grundlæggende praktisk og teoretisk faglig uddannelse samt en undervisning i almene fag er der på statens søfartsskoler og andre af Industriministeren dertil godkendte uddannelsessteder inden for søfartsområdet oprettet erhvervsfaglige grundkurser af 20 ugers varighed.

Stk. 2. Med det formål at give skibsassistenter samt dæks- og maskinmandskab, der efter afsluttet grundkursus har gennemgået den i sønæringsloven foreskrevne tjeneste i søgående skibe, en afsluttende praktisk og teoretisk faglig uddannelse er der oprettet erhvervsfaglige afslutningskurser af ca. 13 ugers varighed.

§ 2.§-link ↗

Kurserne gennemføres som internatkurser. Under særlige omstændigheder kan elever, der ikke bor på skolen, optages.

Stk. 2. Undervisningen på grundkursus er gratis. For opholdet betales et vederlag på 1200 kr. Under grundkursus kan eleverne søge støtte efter de for statens uddannelsesstøtte gældende regler.

Stk. 3. Undervisningen på afslutningskursus er gratis. For opholdet betales et vederlag på 1600 kr. Under kursus ydes der eleverne en godtgørelse efter tilsvarende regler, som er fastsat for erhvervsmæssig uddannelse for specialarbejdere m.m. og omskoling.

§ 3.§-link ↗

Ansøgning om optagelse på statens søfartsskoler eller skoleskibet »DANMARK« indsendes til Søfartsstyrelsen, der antager og fordeler eleverne på uddannelsesstederne.

Stk. 2. Ansøgningsskemaer fås ved henvendelse til Søfartsstyrelsen eller søfartsskolerne.

Stk. 3. På grundkursus kan optages enhver, som har opfyldt den 9-årige undervisningspligt og er egnet.

Stk. 4. På afslutningskursus kan optages enhver, der har udført den i sønæringsloven foreskrevne tjeneste i søgående skibe. Under særlige omstændigheder kan der dispenseres fra dette krav.

Stk. 5. Eleverne er underkastet det til enhver tid gældende regulativ for søfartsskolerne.

§ 4.§-link ↗

Skolen udfærdiger et bevis til elever, der har gennemført grundkursus med tilfredsstillende resultat.

Stk. 2. Skolen udfærdiger et bevis til elever, der har gennemført afslutningskursus med tilfredsstillende resultat. Beviset påtegnes om, hvorvidt kurset berettiger til udmønstring som befaren skibsassistent, befaren matros eller befaren motormand.

§ 5.§-link ↗

På grundkursus undervises i: Sømandskab, sikkerhed til søs, brandbekæmpelse, motor- og værktøjslære samt vedligeholdelse, navigation, søvejsregler og signalering, sundhedslære og almene fag.

Stk. 2. Undervisning i motor- og værktøjslære samt vedligeholdelse og navigation, søvejsregler og signalering kan erstattes af undervisning i kabystjeneste. Endvidere kan undervisningen suppleres med virksomheds- og skibsbesøg og idræt m.v.

Stk. 3. Efter gennemført grundkursus har eleverne under den praktiske oplæring ombord adgang til en fortsat teoretisk uddannelse gennem brevskolekursus foranstaltet af Søfartsstyrelsen.

§ 6.§-link ↗

På afslutningskursus undervises i: Sømandskab, sikkerhed til søs, brandbekæmpelse, maskin- og motorlære, navigation og søvejsregler, skibsteknik, værkstedspraktik og vedligeholdelse, sundhedslære, samarbejdslære og tjenestekendskab og almene fag

Stk. 2. Undervisningen kan suppleres med virksomheds- og skibsbesøg og idræt m.v.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves Industriministeriets bekendtgørelse nr. 479 af 13. november 1985 om erhvervsfaglige grund- og afslutningskurser inden for søfartsområdet.