§ 1.§-link ↗
Miljøministeren har i dag godkendt frikommuneregulativ nr. 7 for Odense Kommune om miljøsikrede lokalplaner.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Odense Kommune for virksomheder, der er omfattet af, etableret efter og drives i henhold til regulativet: Reglerne i kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 783 af 21. marts 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v..
§ 3.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. august 1988. Frikommuneregulativet gælder til og med 31. december 1993.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som byrådets mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.