§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på ethvert havanlæg, såvel bemandet som ubemandet, der befinder sig på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde.
§ 2.§-link ↗
Det påhviler operatøren af ethvert havanlæg, på rettighedshaverens vegne, at sikre, at de ombordværende er i besiddelse af en uddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, samt at denne uddannelse vedligeholdes dels ved øvelser på havanlæg og dels ved genopfriskningskurser.
Stk. 2. Såfremt operatøren ikke er den normale hovedarbejdsgiver på havanlægget, kan det aftales, at hovedarbejdsgiveren helt eller delvist varetager forpligtelsen efter stk. 1 for operatøren. Såfremt en sådan aftale er indgået, påhviler det operatøren, gennem tilsyn eller på anden hensigtsmæssig måde, at sikre sig, at hovedarbejdsgiveren opfylder forpligtelsen. En sådan aftale skal være skriftlig og genpart af aftalen indsendes til Energistyrelsen.
Stk. 3. Kurser, der indgår i de ombordværendes uddannelse efter denne bekendtgørelse, skal, jf. dog § 8, stk. 2, kunne godkendes af Energistyrelsen, for så vidt angår søredningsdelen af kurset, efter høring af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. Såfremt forholdene taler herfor, kan Energistyrelsen tillade, at en uddannelse, som afviger fra bestemmelserne i §§ 3, 6, 9, 11 og 12, træder i stedet for uddannelse efter nævnte bestemmelser, såfremt denne uddannelse indebærer en mindst lige så god sikring af de ombordværendes sikkerhed. Sikkerhedskurser og genoptræning
§ 3.§-link ↗
Med de i § 4 angivne undtagelser skal alle ombord på et fast havanlæg, hvor kulbrintebrande kan forekomme, samt på et flytbart havanlæg, hvorfra der udføres borearbejde, have gennemgået et sikkerhedskursus af mindst 2 dages varighed. Kurset skal indeholde teoretisk og praktisk undervisning i søredning og brandslukning, herunder slukning af kulbrintebrande.
Stk. 2. Mindst 20 pct. af den daglige operationelle besætning på havanlæg, der er omfattet af stk. 1, skal have gennemgået et udvidet sikkerhedskursus af mindst 5 dages varighed. Ved den daglige operationelle besætning forstås alle ombord bortset fra de i § 4, stk. 1, 2 og 3, nævnte personer.
Stk. 3. Med de i § 4 angivne undtagelser skal alle ombord på et havanlæg, der ikke er omfattet at stk. 1, have gennemgået et sikkerhedskursus af mindst 8 timers varighed. Kurset skal indeholde teoretisk og praktisk undervisning i søredning og skal i øvrigt være tilpasset forholdene på det pågældende havanlæg.
Stk. 4. Det i stk. 1 eller 3 nævnte kursus skal være gennemgået inden for de sidste 26 måneder forud for at en person første gang påbegynder tjeneste på et havanlæg.
Stk. 5. Senest 26 måneder efter at det i stk. 1 eller 3 nævnte kursus er gennemgået, skal den pågældende person deltage i et genopfriskningskursus af 16 henholdsvis 8 timers varighed. Deltagelse i genopfriskningskursus af 16 henholdsvis 8 timers varighed skal herefter ske med højst 36 måneders mellemrum. Til kurser, for hvilke der ikke findes egnede genopfriskningskurser, anses fornyet kursusdeltagelse i det første kursus som genopfriskningskursus.
Stk. 6. For brandslukningsledere, medlemmer af brandhold, de i § 8, stk. 3, nævnte personer samt redningsbådsførere skal det i stk. 5 nævnte genopfriskningskursus være således tilrettelagt, at deres relevante sikkerhedsmæssige funktioner bliver genopfrisket.
§ 4.§-link ↗
Bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 3, kan dog fraviges i tilfælde af uforudsete situationer, der kræver hurtig tilstedeværelse af ekspertbistand, samt i ganske særlige situationer, hvor et pludseligt opstået behov for ekstra arbejdskraft på havanlægget, har været umuligt at forudse.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 3, kan fraviges for personer, der er på engangsbesøg af højst en dags varighed.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 3, kan fraviges for personer, der udfører inspektioner på havanlæg samt for helikopterbesætninger, når disse personer, efter Energistyrelsens vurdering, på anden vis har opnået en viden, der kan sidestilles med den viden, der opnås ved deltagelse i sikkerhedskursus som nævnt i § 3.
Stk. 4. Personer omfattet af stk. 1 til 3, skal ved ankomst til havanlægget modtage en grundig sikkerhedsinstruktion, herunder oplysning om, hvordan de skal forholde sig i alarmsituationer.
Stk. 5. Gennem planlægning og ved andre hensigtsmæssige tiltag skal havanlæggets operatør, jf. dog § 2, stk. 2, tilstræbe, at anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 kun undtagelsesvis er nødvendig. Tilsyn
§ 5.§-link ↗
Den efter § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, ansvarlige skal sikre, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes også af de personer ombord, der ikke er ansat hos denne ansvarlige.
Stk. 2. Den efter § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, ansvarlige er dog ikke ansvarlig for, at personer, der opholder sig på havanlægget i forbindelse med offentlig tjeneste eller hverv, overholder nærværende bekendtgørelse.
§ 6.§-link ↗
Når der er personer ombord på et havanlæg, idet der ikke må være mindre end 2 personer ombord, skal der til stadighed være mindst et brandslukningshold på anlægget sammensat af personer, der er særligt uddannet og trænet hertil. Sådanne brandslukningshold skal mindst have en størrelse, der muliggør hurtig slukning af mindre kulbrinte- og andre brande.
Stk. 2. Størrelse og antal af de i stk. 1 nævnte brandslukningshold skal være fastsat ud fra forholdene på havanlægget.
Stk. 3. Medlemmerne af de i stk. 1 nævnte brandhold skal have gennemgået et brandslukningskursus af mindst 3 dages varighed. Kurset skal indeholde teoretisk og praktisk undervisning i brandslukning, herunder slukning af kulbrintebrande, samt anvendelse af røgdykningsudstyr.
Stk. 4. Ethvert af de i stk. 1 nævnte brandslukningshold skal være ledet af en brandslukningsleder, der, ud over det i stk. 3 nævnte kursus, har gennemgået et brandslukningslederkursus af mindst 2 dages varighed. Kurset skal indeholde teoretisk og praktisk undervisning i brandslukning, herunder slukning af kulbrintebrande, samt anvendelse af røgdykningsudstyr. Brandslukningslederen skal være fortrolig med brandrisici samt brandslukningsinstallationer og -udstyr på havanlægget. Redningsbådsfører m.v.
§ 7.§-link ↗
Når der er personer ombord på et havanlæg, idet der ikke må være mindre end 2 personer ombord, skal der forefindes et tilstrækkeligt antal personer med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder eller certifikat for anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, til at udsætte og betjene de typer redningsbåde og -flåder, hvormed anlægget er udstyret. Antallet af personer med duelighedsbevis fastsættes ud fra antallet af personer ombord.
Stk. 2. Personer med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder eller med certifikat for anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, skal overdrages kommando og udpeges som næstkommanderende i redningsbåde.
Stk. 3. Til hver redningsbåd, der skal medføre radio, skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene radioanlægget.
Stk. 4. Til hver redningsbåd skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene motoren og foretage mindre justeringer af denne.
Stk. 5. På anlæg med mere end 10 personer ombord kan den øverste ansvarlige for anlægget ikke være en af de i stk. 2 nævnte personer.
Stk. 6. Såfremt en uforudset situation på et ellers ubemandet havanlæg kræver, at der i en kort periode er ikke over 4 personer ombord, kan det tillades, at kun en person har gennemgået en uddannelse som nævnt i stk. 1 til 4, under forudsætning af, at redningsmidlerne på anlægget kan betjenes sikkert af een person. Helikoptersikringshold
§ 8.§-link ↗
På ethvert havanlæg med helikopterdæk skal der på anlægget være en person, der kan fungere som helikopterdækleder. Denne person skal være særligt uddannet til og trænet i varetagelse af helikopteroperationer.
Stk. 2. Personen skal have gennemgået et af Statens Luftfartsvæsen godkendt helikopterdækkursus af mindst 2 dages varighed.
Stk. 3. På havanlægget skal der ved helikopteroperationer være mindst to personer ved helikopterdækket, som har gennemgået den i § 6, stk. 3, nævnte brandslukningsuddannelse. Helikopterdæklederen kan være den ene af disse to. Virke i sikkerhedsfunktion
§ 9.§-link ↗
En person uddannet som brandslukningsleder, medlem af brandhold eller redningsbådsfører, der ikke har været aktiv i pågældende funktion inden for de seneste 36 måneder, kan ikke fungere som sådan, medmindre vedkommende påny gennemgår de for funktionen krævede kurser eller har holdt sin uddannelse vedlige ved deltagelse i sikkerhedskursus (genopfriskning) i henhold til § 3. Kranfører
§ 10.§-link ↗
Kranoperationer på et havanlæg må kun udføres af personer, der indenfor de sidste 5 år har gennemgået et kranførerkursus af mindst 5 dages varighed. Kurset skal indeholde teoretisk og praktisk undervisning i anvendelse af kraner på havanlæg, herunder kendskab til anhugning.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan dog fraviges for personer, som indenfor de seneste 5 år har udført kranoperationer på havanlæg i mindst 3 år. Svovlbrinte (H2S)
§ 11.§-link ↗
Hvis der på et havanlæg er potientel fare for eller konstateret forekomst af svovlbrinte (H2S), skal de ombordværende have en uddannelse i imødegåelse af svovlbrintefare. Uddannelsen skal være tilpasset forholdene på det pågældende anlæg.
§ 12.§-link ↗
På et havanlæg skal der afholdes evakueringsøvelser, brandøvelser, oplæring og instruktion således, at alle ombordværende kan yde den fornødne indsats i en nødsituation.
Stk. 2. Indenfor 24 timer efter at en person første gang kommer ombord på et havanlæg, skal den pågældende gøres bekendt med redningsmidlernes placering og brug.
Stk. 3. På flytbare havanlæg, hvorfra der udføres boringer, skal evakueringsøvelser, brandøvelser, oplæring og instruktion mindst afholdes som foreskrevet i NWE-standard (North West European-standard) No 14 »Life saving Appliances«, article 15, 16, 17 og 18, som vedtaget på konferencen i København 3.-5. november 1986, se bilag 1 til bekendtgørelsen.
Stk. 4. For havanlæg certificeret i henhold til SOLAS (International Convention for the Safety of Life at Sea) skal evakueringsøvelser, brandøvelser, oplæring og instruktion afholdes som foreskrevet i kap. III i 1983-tillægget til SOLAS, se bilag 2 til bekendtgørelsen.
Stk. 5. For andre flytbare havanlæg end de i stk. 3 og 4 nævnte skal evakueringsøvelser, brandøvelser, oplæring og instruktion afholdes som foreskrevet i SOLAS for lastskibe, se bilag 2 til bekendtgørelsen. For sådanne havanlæg kan Søfartsstyrelsen, efter høring af Energistyrelsen, dog tillade, at øvelser m.v. afholdes i henhold til en specielt udarbejdet øvelsesplan.
Stk. 6. På faste havanlæg skal evakueringsøvelser, brandøvelser, oplæring og instruktion afholdes i henhold til en af Energistyrelsen, efter høring af Søfartsstyrelsen, godkendt øvelsesplan.
§ 13.§-link ↗
På et havanlæg med potientel fare for eller konstateret forekomst af svovlbrinte (H2S), skal der for samtlige medlemmer af personellet afholdes øvelser i imødegåelse af denne fare.
Stk. 2. Hyppighed og omfang af øvelser fastsættes i hvert enkelt tilfælde efter nærmere retningslinier udstedt af Energistyrelsen. Andre øvelser
§ 14.§-link ↗
Udover det i §§ 12 og 13 anførte skal der med passende mellemrum afholdes øvelser i imødegåelse af mulige nødsituationer, der knytter sig til havanlæggets drift. Indførelse i logbog
§ 15.§-link ↗
Dato for mønstringers afholdelse, enkeltheder vedrørende øvelser i at forlade anlægget og brandøvelser, øvelser med andre redningsmidler og oplæring om bord samt andre øvelser, skal indføres i en logbog. Afholdes der på det foreskrevne tidspunkt ikke en fuldstændig mønstring, øvelse eller oplæring, skal der i logbogen redegøres for omstændighederne ved og omfanget af den afholdte mønstring, øvelse eller oplæring.
§ 16.§-link ↗
Overtrædelse af nærværende bekendtgørelse samt af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsen straffes med møde eller hæfte.
Stk. 2. For overtrædelser begået af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 17.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1988.