§ 1.§-link ↗
For udførelsen af det skriftlige arbejde og den indledende forligsprøve tilkommer der voldgiftsformanden 600 kr. for hver sag.
Stk. 2. For hvert af de følgende møder i sagen tilkommer der hver af voldgiftsmændene 600 kr.
§ 2.§-link ↗
Voldgiftsmænd har endvidere krav på godtgørelse for udgifter til befordring til og fra det sted, hvor forligsprøve eller møder i voldgiftsretten holdes. Ved befordring med jernbane og skib godtgøres udgifter til 2. klasse.
Stk. 2. Benytter de pågældende eget befordringsmiddel, ydes godtgørelse i overensstemmelse med reglerne om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.
Stk. 3. Der ydes normalt kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 km for at nå til retten.
§ 3.§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på de sagkyndige medlemmer af overvoldgiftsretten.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1988.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 346 af 24. juni 1976 om vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmænd og sagkyndige medlemmer af husdyrvoldgiftsretterne ophæves.