Bekendtgørelse nr. 199 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde

Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde

Dokumentdato: 21. mar. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fisk, der indeholder lægemidler eller andre tilførte biologisk virksomme stoffer, må ikke aflives med henblik på anvendelse til menneskeføde.

§ 2.§-link ↗

En dyrlæge, der har ordineret behandling af fisk med et af de i § 1 nævnte stoffer, skal, såfremt Veterinærdirektoratet har fastsat en tilbageholdelsestid for det pågældende stof, jf. § 4, skriftligt give ejeren meddelelse om den af Veterinærdirektoratet fastsatte tilbageholdelsestid mellem tilførslen af stoffet og aflivningen. Kopi af den udleverede meddelelse skal opbevares af dyrlægen i mindst 1 år.

§ 3.§-link ↗

Fisk aflivet inden udløbet af den i § 2 nævnte tilbageholdelsestid må ikke overdrages med henblik på anvendelse til menneskeføde.

Stk. 2. Ved overdragelse af levende fisk, der er omfattet af en tilbageholdelsesfrist, jf. § 2, skal overdrageren give en skriftlig meddelelse til erhververen om den fastsatte tilbageholdelsestid.

§ 4.§-link ↗

Veterinærdirektoratet kan fastsætte tilbageholdelsestider vedrørende de i § 1 nævnte stoffer.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet fastsætter efter forhandling med Fiskeriministeriets Industritilsyn regler om udtagelse af stikprøver til kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse og om betaling for denne kontrol.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1-3 straffes med bøde.

Stk. 2. Bødeansvar for overtrædelse af §§ 1 og 3 kan pålæggges, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1988.