§ 1.§-link ↗
Har en registreret person forlangt skriftlig meddelelse om indholdet af et privat register i henhold til § 7 b, stk. 1, i lov om private registre m.v., kan vedkommende virksomhed m.v. som betaling herfor kræve 10 kr. for hver påbegyndt side. Betalingen kan dog ikke overstige 200 kr.
Stk. 2. Har en registreret person forlangt skriftlig meddelelse om, at vedkommende ikke er registreret i virksomhedens edb-registre, kan virksomheden som betaling herfor kræve 10 kr.
Stk. 3. De i stk. 1-2 nævnte beløb omfatter merværdiafgift, forsendelsesomkostninger og lignende.
§ 2.§-link ↗
Har den registrerede person ikke forlangt, at meddelelsen skal være skriftlig, kan betaling ikke kræves.
§ 3.§-link ↗
Den, der fremsætter krav om betaling i strid med bestemmelserne i §§ 1-2, straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 27, stk. 3, i lov om private registre m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1988.