Bekendtgørelse nr. 66 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om indkaldelse af børsnoterede konvertible gældsbreve til registrering i Værdipapircentralen (Indkaldelsesbekendtgørelse)

Bekendtgørelse om indkaldelse af børsnoterede konvertible gældsbreve til registrering i Værdipapircentralen (Indkaldelsesbekendtgørelse)

Dokumentdato: 10. feb. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Værdipapircentralen indkalder ved bekendtgørelse i Statstidende de på Københavns Fondsbørs noterede danske konvertible gældsbreve til registrering i centralen. Indkaldelsen kan tidligst bekendtgøres 6 måneder før og skal bekendtgøres senest 1 måned før tidspunktet, hvor de nævnte værdipapirer kan registreres i centralen (konverteringstidspunktet).

Stk. 2. Værdipapircentralen drager omsorg for, at der gennem dagblade og lignende sker en passende annoncering om den i stk. 1 nævnte indkaldelse.

§ 2.§-link ↗

Den i § 1, stk. 1, 1. pkt., nævnte bekendtgørelse skal angive:

§ 3.§-link ↗

Indlevering til registrering i Værdipapircentralen kan kun ske til et kontoførende institut, som har indgået tilslutningsaftale med Værdipapircentralen vedrørende det pågældende fondsaktiv. Det kontoførende institut udsteder kvittering for modtagelsen af konvertible gældsbreve.

Stk. 2. Et kontoførende institut, som har indgået tilslutningsaftale med Værdipapircentralen, skal forud for konverteringstidspunktet meddele de kunder, der i instituttet har indlagt konvertible gældsbreve, der administreres under dets depot- eller indskrivningssystem, at disse konvertible gældsbreve ved dets foranstaltning vil blive registreret i Værdipapircentralen. Det samme gælder konvertible gældsbreve, der efter konverteringstidspunktet indleveres til dets depot- eller indskrivningssystem.

§ 4.§-link ↗

Depot- og indskrivningssteder skal opbevare kopi af magnetbånd eller lignende, som anvendes ved konverteringen, i 2 år fra indkaldelsestidspunktet. Det samme gælder det materiale, der har været anvendt ved forvaltningen af de deponerede eller indskrevne konvertible gældsbreve. Depot- eller indskrivningsstedet skal i dette tidsrum på begæring fra kontohaveren udstede en kontoudskrift, som viser, hvad der på konverteringstidspunktet var deponeret eller indskrevet.

§ 5.§-link ↗

Konvertible gældsbreve konverteres til fondsaktiver i den andelsstørrelse, der er fastsat for den pågældende aktividentifikation af udstederen i samråd med Værdipapircentralen.

Stk. 2. Det enkelte konvertible gældsbrev skal opdeles i andele med samme nominelle beløb inden for samme serie eller lignende og på en sådan måde, at enhver besiddelse af konvertible gældsbreve kan registreres heri, eventuelt ved opdeling i flere aktividentifikationer.

Stk. 3. Ved konvertering af et konvertibelt gældsbrev til et fondsaktiv bortfalder litra- og løbenummerbetegnelse, gruppenummer eller lignende individualiserende identifikation.

§ 6.§-link ↗

Senest 3 måneder efter konvertering af konvertible gældsbreve, som beror i de kontoførende institutters depot- og indskrivningssystemer, udsendes en udskrift af kontoen i Værdipapircentralen til kontohaver og eventuelle andre rettighedshavere. Udskriften skal være i overensstemmelse med § 44 i bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i Værdipapircentralen. Det fastsættes i tilslutningsaftalen, om udsendelsen af konverteringsmeddelelsen foretages af det kontoførende institut eller af Værdipapircentralen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at kontohaver eller en rettighedshaver efter begæring til det kontoførende institut kan få en udskrift af kontoen.

Stk. 3. Ved registrering i Værdipapircentralen af konvertible gældsbreve gennem et kontoførende institut gives meddelelse om registreringen efter § 32, stk. 1, i bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i Værdipapircentralen.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.