Bekendtgørelse nr. 46 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om beregningsgrundlaget for reserven for løbende ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven

Bekendtgørelse om beregningsgrundlaget for reserven for løbende ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven

Dokumentdato: 28. jan. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved beregning af reserven for en løbende ydelse tildelt som følge af tab af erhvervsevne anvendes tabellerne i bilag 1 og 2.

Stk. 2. I det tilfælde, hvor der tilkendes en person under 21 år en løbende ydelse, og hvor årslønnen forhøjes fra det fyldte 21. år, beregnes reserven som anført i stk. 1, idet dog tabellen i bilag 3 tillige anvendes.

§ 2.§-link ↗

Ved beregning af en reserve for menerstatning, der udbetales som løbende ydelse, anvendes tabellerne i bilag 4 og 5.

§ 3.§-link ↗

De beregningsregler, som er nævnt i §§ 1 og 2, anvendes uanset størrelsen af det fastsatte tab af erhvervsevnen eller mengraden.

§ 4.§-link ↗

Ved beregning af en reserve for en løbende ydelse til en efterladt ægtefælle, samlever eller andre, som afdøde forsørgede, bortset fra børn, anvendes tabellerne i bilag 6 og 7.

Stk. 2. Såfremt erstatningsperioden er fastsat til 10 år, eller såfremt ydelsen løber til modtagerens fyldte 67. år, skal tabellerne i bilag 1 og 2 anvendes.

§ 5.§-link ↗

Ved beregning af en reserve for løbende ydelse til et efterladt barn anvendes tabellen i bilag 8.

§ 6.§-link ↗

Til summen af reserverne i de enkelte sager lægges et sikkerhedstillæg på 10 pct., som indgår i reserven.

§ 7.§-link ↗

Reglerne i Direktoratet for Ulykkesforsikringens cirkulære af 25. november 1965, som ændret ved Sikringsstyrelsens cirkulære af 14. december 1976, er fortsat gældende for så vidt angår afsættelse af en reserve for renter tilkendt efter ulykkesforsikringsloven.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1988.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for det regnskabsår, som påbegyndtes den 1. januar 1987 eller senere.