§ 1.§-link ↗
Uanset bestemmelser i lov om saltvandsfiskeri om dansk indfødsret m.v. og om fiskeri med fiskerfartøjer, registreret i andre EF-medlemslande, er fiskeri inden for følgende områder af dansk fiskeriterritorium indtil den 31. december 1992 forbeholdt, personer og selskaber m.v., der af fiskeriministeren er registrerede som fiskeriberettigede: 1) Området mellem basislinien og 12-sømilegrænsen mellem den dansk/tyske grænse i Nordsøen og breddeparallellen gennem Blåvandshuk Fyr, 2) Området mellem basislinien og 12-sømilegrænsen mellem Blåvandshuk Fyr og Thyborøn Anduvningsfyr, 3) Området mellem basislinien og 12-sømilegrænsen mellem breddeparallellen gennem Thyborøn Anduvningsfyr og Kattegats sydgrænse, 4) Området mellem basislinierne og 12-sømilegrænsen for de øvrige danske kyststrækninger.
Stk. 2. Fiskeri inden for visse områder af dansk fiskeriterritorium kan dog udøves af fartøjer fra EF-medlemslande, der er nævnt i bilaget, hvori det endvidere er angivet, i hvilke områder og efter hvilke fiskearter dette fiskeri kan drives.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 147 af 15. april 1983 om fravigelse af krav om indfødsret m.v. i love på fiskeriets område ophæves.