Bekendtgørelse nr. 820 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m.

Bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m.

Dokumentdato: 11. dec. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens område

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om beskyttelse mod indslæbning og udbredelse af planteskadegørere i forbindelse med indførsel og udførsel af planter og planteprodukter m.m. Definitioner

§ 2.§-link ↗

I bekendtgørelsen forstås ved: 1) Indførsel : Enhver indbringen her til landet af planter og planteprodukter m.m., 2) Udførsel : Enhver udbringen her fra landet af planter og planteprodukter m.m., 3) Planter : Levende planter og plantedele, herunder frø, 4) Levende plantedele bl.a: a) frugt i botanisk forstand, dog ikke dybfrossen, b) grønsager, dog ikke dybfrosne, c) rod- og stængelknolde, løg, jordstængler, d) afskårne blomster, e) grene og fældede træer, med løv, f) plantevævskultur. 5) Frø : frø i botanisk forstand, dog ikke frø, der ikke er bestemt til plantning, 6) Planter til plantning : a) Planter, der er plantet og skal forblive plantet eller ska l genplantes efter indførsel, b) Planter, der ikke er plantet, men som skal plantes, 7) Plantning : Enhver anbringelse af planter eller plantedele, der skal sikre deres vækst eller formering, 8) Planteprodukter : Produkter af vegetabilsk oprindelse, der er uforarbejdede eller kun let bearbejdede.

Stk. 2. Træ anses kun som et planteprodukt, hvis det a) helt eller delvist har bevaret sin naturlige runde form, med eller uden bark, dvs. alle skovningseffekter med vankant, eller b) er i form af træaffald, herunder savsmuld, flis eller spåner.

Stk. 3. Uanset stk. 2 er alt træ af Castanea Mill. og Quercus L. med oprindelse i Nordamerika omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 4. Uanset stk. 2 er træ anvendt til garneringstræ, afstandsklodser, paller eller emballeringsmateriale ved transport af varer omfattet af § 11. Kontrolmyndighed

§ 3.§-link ↗

Kontrollen efter bekendtgørelsen udøves med de undtagelser, der er nævnt i stk. 2 og 3, af Statens Plantetilsyn, Gersonsvej 13, 2900 Hellerup, tlf. 01 62 07 87, i det følgende kaldt tilsynet.

Stk. 2. Kontrollen med udførsel af såsæd samt skov-, mark- og grønsagsfrø til såning udøves af Statsfrøkontrollen, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, tlf. 02 88 33 66.

Stk. 3. Kontrollen med udførsel af foder- og brødkorn udøves af Statens Skadedyrlaboratorium, Skovbrynet 14, 2800 Lyngby, tlf. 02 87 80 55.

Stk. 4. Nærmere regler til gennemførelse af bekendtgørelsen fastsættes af den ansvarlige kontrolinstitution.

Kapitel 2 · Indførsel

§ 4.§-link ↗

De i bilag 1 nævnte planteskadegørere må ikke indføres.

Stk. 2. De i bilag 2 nævnte planter og planteprodukter må ikke indføres, hvis de er angrebet af planteskadegørere, der er nævnt i bilaget.

Stk. 3. De i bilag 3 nævnte planter og planteprodukter må ikke indføres, hvis de har oprindelse i lande eller områder, der er nævnt i bilaget.

Stk. 4. De i bilag 4 nævnte planter og planteprodukter m.m. må ikke indføres, medmindre de opfylder de særlige krav i bilaget.

Stk. 5. Planter til plantning må ikke indføres, medmindre de opfylder de særlige krav i bilag 5.

Stk. 6. De i bilag 6 nævnte planter og planteprodukter m.m. må ikke indføres, medmindre det ved en undersøgelse i oprindelseslandet eller i afsenderlandet er konstateret, at de opfylder bestemmelserne i stk. 1-5. Foderkorn

§ 5.§-link ↗

Det påhviler importøren at påse, at indført foderkorn opfylder bestemmelserne i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om flyvehavre. Certifikater

§ 6.§-link ↗

De i bilag 6 nævnte planter og planteprodukter m.m. skal ved indførsel være ledsaget af et plantesundhedscertifikat udstedt af oprindelseslandets eller afsenderlandets ansvarlige kontrolinstitution på grundlag af den undersøgelse, der er nævnt i § 4, stk. 6. Certifikatet må ikke være udstedt mere end 14 dage før dagen for afsendelsen fra afsenderlandet.

Stk. 2. Ved indførsel af de i bilag 4 nævnte planter og planteprodukter m.m., dog ikke træ omfattet af stk. 3, skal plantesundhedscertifikatet være udstedt i oprindelseslandet eller være en bekræftet kopi af et sådant certifikat.

Stk. 3. Ved indførsel af træ, der er afbarket efter bestemmelserne i bilag 4, nr. 1, nr. 3, b, nr. 4, b, nr. 5 og nr. 6, skal plantesundhedscertifikatet angive oprindelsesland.

§ 7.§-link ↗

De i bilag 6 nævnte planter og planteprodukter m.m. skal, hvis de ikke har oprindelse i afsenderlandet, yderligere være ledsaget af et reeksportcertifikat udstedt af afsenderlandets ansvarlige kontrolinstitution. Certifikatet må ikke være udstedt mere end 14 dage før dagen for afsendelsen fra afsenderlandet.

§ 8.§-link ↗

Kopier af et originalcertifikat skal tydeligt være mærket som sådanne.

Stk. 2. Certifikater skal være affattet på dansk, norsk eller svensk eller på mindst et af de Europæiske Fællesskabers officielle sprog. Certifikaterne skal bortset fra stempel og underskrift være udfyldt udelukkende med blokbogstaver eller på skrivemaskine samt uden rettelser eller overstregninger.

§ 9.§-link ↗

De certifikater, der er nævnt i §§ 6 og 7, skal videregives til tilsynet til visering straks efter sendingens ankomst her til landet. Indførselskontrol

§ 10.§-link ↗

Ved indførsel kontrollerer tilsynet sendingens identitet på grundlag af de certifikater og andre dokumenter, der ledsager sendingen.

Stk. 2. Tilsynet kan undersøge indførte planter og planteprodukter m.m., emballagen og de benyttede transportmidler for at sikre, at bestemmelserne i § 4, stk. 1-5, er overholdt. Undersøgelse må kun foretages lejlighedsvis og ved stikprøver, med mindre 1) sendingen ikke er ledsaget af de i §§ 6 og 7 nævnte certifikater, 2) der er begrundet formodning om, at de nævnte bestemmelser ikke er overholdt, 3) sendingen ikke fremstilles til indførselskontrol, 4) sendingen har oprindelse uden for de Europæiske Fællesskaber og ikke allerede er undersøgt i en medlemsstat.

Stk. 3. Importøren skal yde tilsynet fornøden bistand ved gennemførelsen af undersøgelser efter stk. 2.

§ 11.§-link ↗

Finder tilsynet, at der er overhængende fare for indslæbning eller udbredelse af planteskadegørere, kan det midlertidigt træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse mod denne fare. Tilsynet underretter omgående landbrugsministeren om de trufne foranstaltninger. Afvisning

§ 12.§-link ↗

Konstaterer tilsynet, at en sending planter og planteprodukter m.m. ikke opfylder betingelserne for indførsel i § 4 og §§ 6-8, afvises den.

Stk. 2. En sending, der skal være ledsaget af certifikat, jf. §§ 6 og 7, kan afvises i indtil 48 timer, efter at tilsynet har modtaget certifikaterne.

Stk. 3. Skyldes afvisningen mangler, der kan afhjælpes gennem en opdeling af sendingen eller på anden måde, kan tilsynet fastsætte en frist til afhjælpning af de konstaterede mangler.

Stk. 4. Kan de konstaterede mangler ikke afhjælpes, forsyner tilsynet originalcertifikatet med et afvisningsstempel og giver udstederen af certifikatet meddelelse om afvisningen og begrundelsen herfor.

Stk. 5. En sending, der afvises, skal føres ud af landet inden for en frist, der fastsættes af tilsynet. Importøren kan i stedet beslutte at lade sendingen tilintetgøre under tilsynets kontrol. Undtagelser

§ 13.§-link ↗

Er der ikke grund til at frygte indslæbning eller udbredelse af planteskadegørere, er det uanset bestemmelserne i § 4, stk. 4-6, og §§ 6-12 tilladt at indføre planter, dog ikke kartofler, med oprindelse i en medlemsstat af de Europæiske Fællesskaber eller et af de nordiske lande, hvis der er tale om 1) privat flyttegods, 2) håndbagage til anvendelse af ejeren eller modtageren til ikke-erhvervsmæssige formål, og den samlede vægt af planterne ikke overstiger 2 kg, eller 3) planter, der er beregnet til plantning på eller som har deres oprindelse på arealer i den dansk-tyske grænsezone, der udnyttes fra nærliggende beboelseshus eller landbrugsejendom i denne zone.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2, kan tilsynet tillade indførsel af levende plantedele, på hvilke der forekommer svage angreb af de i bilag 1 og 2 nævnte planteskadegørere.

Stk. 3. Tilsynet kan efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade indførsel på nærmere fastsatte betingelser af planter og planteprodukter, der ikke opfylder bestemmelserne i § 4, stk. 1-6, til forsøg, forskning eller planteforædling.

Kapitel 3 · Udførsel

§ 14.§-link ↗

Ved udførsel til en medlemsstat af de Europæiske Fællesskaber skal planter og planteprodukter m.m., der er nævnt i bilag 6, være ledsaget af et plantesundhedscertifikat. Planter og planteprodukter m.m., der udføres til andre stater, skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat, hvis det kræves efter modtagerlandets indførselsbestemmelser.

Stk. 2. Plantesundhedscertifikatet udstedes af den ansvarlige kontrolinstitution efter modellen i bilag 7 A, hvis det på grundlag af en undersøgelse af planterne og planteprodukterne m.m. skønnes, at de opfylder modtagerlandets indførselsbestemmelser.

Stk. 3. Den ansvarlige kontrolinstitution kan afkræve en eksportør de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af udførselskontrollen. Eksportøren skal yde kontrolinstitutionen fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen.

§ 15.§-link ↗

Ved videreforsendelse skal indførte planter og planteprodukter m.m., være ledsaget af de certifikater og dokumenter, der ledsagede sendingen ved indførsel.

Stk. 2. Har sendingen været oplagret eller opdelt her i landet, eller er emballagen ændret, skal sendingen ved videreforsendelse endvidere være ledsaget af et reeksportcertifikat udstedt her i landet. Certifikatet udstedes af den ansvarlige kontrolinstitution efter modellen i bilag 7 B, hvis det skønnes, at sendingen under oplagringen ikke har været udsat for risiko for angreb af planteskadegørere.

Stk. 3. Har sendingen under oplagringen været udsat for risiko for angreb af planteskadegørere, kan den kun videreforsendes efter bestemmelserne i § 14.

§ 16.§-link ↗

De i §§ 14 og 15 nævnte certifikater skal affattes på et i modtagerlandets indførselsbestemmelser godkendt sprog. Certifikaterne skal bortset fra stempel og underskrift udfyldes udelukkende med blokbogstaver eller på skrivemaskine samt uden rettelser eller overstregninger. Certifikaterne må ikke udstedes mere end 14 dage før dagen for udførselen.

Stk. 2. Certifikaterne med det fornødne antal kopier udleveres til afsenderen.

Kapitel 4 · Straf

§ 17.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 4-9 og § 13, stk. 1 straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Ikrafttræden

§ 18.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 135 af 15. april 1980 om indførsel og udførsel af planter m.m.