Bekendtgørelse nr. 786 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om retningslinier for udpegning m.v. af visse særlig sagkyndige

Bekendtgørelse om retningslinier for udpegning m.v. af visse særlig sagkyndige

Dokumentdato: 27. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder ansøgning om fornyelse, udpeger Statens Tekniske Prøvenævn normalt mindst 2 personer til at bistå autorisationsudvalgene med faglig ekspertise ved evalueringen af laboratorier, herunder afgive indstilling til Nævnet vedrørende meddelelse af autorisation samt medvirke ved kontrollen med det autoriserede laboratoriums virksomhed i autorisationsperioden (særlig sagkyndige).

Stk. 2. Ved første ansøgning om autorisation kan laboratoriet dog kræve udpeget mindst 3 særlige sagkyndige, af hvilke laboratoriet vælger de to.

Stk. 3. Ved ansøgning om fornyele af autorisation kan laboratoriet kræve udskydelsesret som nævnt i stk. 2, såfremt der anvendes nye sagkyndige. Almindelige habilitetskrav

§ 2.§-link ↗

Den særlig sagkyndige skal besidde specifik prøvningsteknisk og i øvrigt teknisk-faglig indsigt og erfaring inden for det prøvningsområde, hvortil autorisation søges.

§ 3.§-link ↗

Som særlig sagkyndig kan ikke udpeges personer, der i medfør af ansættelsesforhold, herunder varetagelse af hverv i bestyrelser m.v., har ledelsesmæssig kompetence til at træffe afgørelser vedrørende konkret forretningsmæsig virksomhed på områder, der er helt eller delvist sammenfaldende med det område, autorisationen vedrører. Specielle inhabilitetsbestemmelser

§ 4.§-link ↗

Ingen må virke som særlig sagkyndig i en sag, der umiddelbart berører laboratorier m.v., i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis der ikke kan antages at være fare for, at den pågældende i sin funktion som særlig sagkyndig vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behanding.

§ 5.§-link ↗

Det påhviler den særlig sagkyndige at underrette nævnet, hvis han er bekendt med at der for hans vedkommende foreligger forhold som nævnt i § 4, stk. 1, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. Ophør

§ 6.§-link ↗

Hvervet som særlig sagkyndig ophører, hvis der indtræder en sådan ændring i den udpegedes hovedbeskæftigelse eller faglige virksomhed i øvrigt, at der kan antages at være risiko for forringelse af den faglige ekspertise, der er forudsat ved udpegelsen, eller når forudsætningerne for udpegelsen i øvrigt ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Det påhviler den særlig sagkyndige at underette Nævnet om enhver sådan ændring som nævnt i stk. 1.

§ 7.§-link ↗

Hvervet som særlig sagkyndig ophører senest med udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Ikrafttræden

§ 8.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1988.