§ 1.§-link ↗
Undervisningen på de 2-årige kurser til højere forberedelseseksamen og den prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne i fag, der indgår i højere forberedelseseksamen, og afholdelse af eksamen for kursusstuderende og selvstuderende foregår efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt efter de almindelige bestemmelser om højere forberedelseseksamens indhold m.v., om kursusundervisningen og om eksamen i bekendtgørelsen om højere forberedelseseksamen (hf-bekendtgørelsen).
§ 2.§-link ↗
Religion. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig kendskab til væsentlige elementer inden for såvel religiøs som ikke-religiøs tilværelsestolkning og tilegner sig færdighed i metodisk behandling af dokumentarisk materiale og ud fra dette grundlag viser sig i stand til at debattere spørgsmål af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter. Undervisningen: Undervisningen omfatter:
§ 3.§-link ↗
Dansk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres evne til at læse engageret, reflekteret og kritisk, udvikler deres bevidsthed om sprogbrug og deres evne til at udtrykke sig i konkrete situationer, oplever ældre og nyere litterære tekster umiddelbart og samtidig ser dem som led i en historisk situation, opnår et vist kendskab til andre perioders normer, ideer og udtryksformer, opnår en forøget indsigt i andre sociale og kulturelle miljøer end deres egne, uddyber deres kendskab til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i deres samtid og den umiddelbart forudgående tid. Undervisningen: A. Tekstlæsning. (Ved tekster forstås såvel fiktive som ikke-fiktive tekster. Ved et værk forstås en større tekst eller et udvalg af mindre tekster, minimum 50 sider prosa eller 20 sider poesi).
§ 4.§-link ↗
Engelsk. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er en fortsat opøvelse af evnen til at forstå og benytte det engelske sprog både i mundtlig og i skriftlig form. Samtidig skal de studerende have et indtryk af karakteristiske sider af kulturen i de lande, der benytter det engelske sprog som udtryksmiddel, især England og U.S.A. De studerende skal opnå en så høj grad af praktisk sprogbeherskelse, at de kan føre en almindelig samtale, udtrykke sig nogenlunde frit og læse middelsvære tekster. Undervisningen: Pensum skal, både for det intensivt og det ekstensivt læstes vedkommende, omfatte såvel fiktive tekster, repræsenterende forskellige genrer (novelle, drama, roman) som ikke-fiktive tekster af forskellig art (essays, avis- og tidsskriftartikler), hovedsagelig fra det 20. århundrede. Der læses såvel amerikanske som engelske tekster. Herudover kan der i et vist omfang indgå tekster fra de øvrige engelsktalende lande. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også til en vis grad stof, der formidles gennem audio-visuelle hjælpemidler (taler, hørespil o.lign.). Lærebøger i litteraturhistorie og realia kan ikke indgå i læsepensum. Der læses intensivt 125 sider. Heraf kan indtil 25 sider konverteres til ekstensiv læsning i forholdet 2 til 5. Der læses ekstensivt 250 sider. For hver fuld time anvendt til audio-visuel undervisning kan læsepensum nedsættes med 2 sider under den intensive eller 5 sider under den ekstensive læsning. Den intensive læsning vil dog ikke kunne reduceres med mere end 20 sider under det gældende minimum. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 1. semester, 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 240 timer, der normalt tilrettelægges over 2 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der forelægges eksaminanden en sprogligt lettere tekst på engelsk. Til prøven gives 4 timer. Prøven består af en besvarelse på engelsk af et for hver enkelt tekst nærmere bestemt antal spørgsmål med valgmuligheder for eksaminanden blandt følgende emner:
§ 5.§-link ↗
Tysk. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er en fortsat opøvelse af de studerendes evne til at forstå og benytte tysk gennem beherskelse af et centralt ordforråd og fortrolighed med de vigtigste sproglige strukturer. Gennem arbejde med materiale fortrinsvis fra dette århundrede sigtes der mod, at de studerende får et indtryk af de tysktalende samfund og deres kulturelle forhold. Undervisningen: Pensum skal være varieret og omfatte såvel fiktive som ikke-fiktive tekster. I undervisningen kan aktuelt stof inddrages, f.eks. i form af avisartikler, og der kan ikke alene benyttes trykte tekster, men også til en vis grad stof, der formidles gennem audio-visuelle hjælpemidler (taler, hørespil o.lign.). Der skal i det daglige arbejde gives de studerende en vis øvelse i at udtrykke sig skriftligt som en naturlig hjælp til underbygningen af den mundtlige sprogfærdighed. Der læses ca. 130 sider. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Enkeltfagskurser: 96 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver ca. 65 sider, der giver en alsidig repræsentation af det læste. Selvstuderende opgiver det læste (dvs. ca. 130 sider). Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 3/4 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/3 side. Den ulæste tekst vælges af censor.
§ 6.§-link ↗
Fransk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere fransk tekst og føre en elementær samtale på fransk. Undervisningen: Der læses ca. 150 sider. I pensum indgår eventuelt et begyndersystem, dog højst med 25 sider. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også i et vist omfang helt eller delvis tekstløst materiale såsom film, billeder og båndmateriale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver 65 sider af det læste stof fordelt på mindst 3 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 25 sider. Selvstuderende opgiver 125 sider fordelt på mindst 4 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 35 sider. De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet. Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 1/2 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 side. Den ulæste tekst vælges af censor.
§ 7.§-link ↗
Russisk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere russisk tekst og føre en elementær samtale på russisk. Undervisningen: Der læses 40 sider prosa ud over det egentlige begynderstof. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver det læste stof bortset fra begynderstoffet. Selvstuderende opgiver 40 sider prosa, hvori begynderstoffet ikke kan indgå. Der prøves i oplæsning og oversættelse af et stykke på ca. 1/2 side af de opgivne tekster. Med teksten som grundlag føres en elementær samtale på russisk. Der gives een karakter.
§ 8.§-link ↗
Spansk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere spansk tekst og føre en elementær samtale på spansk. Undervisningen: Der læses ca. 150 sider. I pensum indgår eventuelt et begyndersystem, dog højst med 25 sider. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også i et vist omfang helt eller delvis tekstløst materiale såsom film, billeder og båndmateriale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver 65 sider af det læste stof fordelt på mindst 3 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 25 sider. Selvstuderende opgiver 125 sider fordelt på mindst 4 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 35 sider. De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet. Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 1/2 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 side. Den ulæste tekst vælges af censor.
§ 9.§-link ↗
Italiensk. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får sådanne forudsætninger, at de kan forstå en lettere italiensk tekst og føre en elementær samtale på italiensk. Undervisningen: Der læses ca. 150 sider. I pensum indgår eventuelt et begyndersystem, dog højst med 25 sider. I undervisningen kan der ikke alene benyttes trykte tekster, men også i et vist omfang helt eller delvis tekstløst materiale såsom film, billeder og båndmateriale. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 176 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Kursusstuderende opgiver 65 sider af det læste stof fordelt på mindst 3 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 25 sider. Selvstuderende opgiver 125 sider fordelt på mindst 4 tekster eller temaer. Hver tekst må højst være på 35 sider. De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet. Ved prøven forelægges en ulæst nutidig prosatekst på ca. 1/2 side og et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 side. Den ulæste tekst vælges af censor.
§ 10.§-link ↗
Historie. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende
§ 11.§-link ↗
Samfundsfag. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er at sætte de studerende i stand til at overskue og deltage i beslutninger i forskellige sociale systemer. For at opnå dette skal undervisningen opfylde en række delmål:
§ 12.§-link ↗
Geografi. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig viden om forskellige samfund/miljøer, således som de er bestemt af naturforhold, økonomi, teknologi, historisk udvikling og politisk system, opnår kendskab til menneskets afhængighed af og muligheder for at ændre sin omverden samt indøver færdigheder i at opsøge og bearbejde geografisk materiale. Gennem denne viden og disse færdigheder søges der skabt basis for, at de studerende kan tage begrundet og selvstændig stilling til omverdenen og dens problemer. Undervisningen: Efter en introduktion arbejdes der med et antal emner og regioner, hvorunder produktion og levevilkår belyses. Der behandles grundlæggende principper vedrørende dataindsamling, analysemetoder, repræsentative modeller og sammenfattende teorier inden for såvel fysisk-geografiske fag som kulturgeografien med henblik på en forståelse af den fysiske omverden og det kulturgeografiske miljø. Under regionalgeografien lægges der enten vægt på en helhedsbetragtning eller på en uddybning af en begrænset emnekreds inden for regionen. De studerende udarbejder rapporter på grundlag af indsamlede, bearbejdede og vurderede oplysninger fra alment tilgængelige kilder. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 1. semester, 2 ugentlige timer i 2. semester. Enkeltfagskurser: 80 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Der afholdes en mundtlig prøve. Der gives eet spørgsmål inden for det læste stof. I tilknytning hertil forelægges der ukendt materiale. De kursusstuderendes rapporter fremlægges og kan indgå i eksaminationen. Der gives een karakter.
§ 13.§-link ↗
Biologi. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende
§ 14.§-link ↗
Kemi. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende
§ 15.§-link ↗
Fysik. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i centrale områder af den klassiske fysik og kendskab til dele af den moderne fysik samt en orientering i andre dele af fysikkens arbejdsområder. Undervisningen: Faget er såvel eksperimentelt som teoretisk. De eksperimentelle elementer er demonstrationsforsøg og forsøg, der udføres af de studerende. De fysiske eksperimenter skal på grundlag af det teoretiske stof give de studerende en forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode. I det teoretiske stof skal fysikkens bevarelsesprincipper være et sammenkædende element, ligesom opgaveløsning skal have en fremtrædende plads. Faget og dets resultater skal vises som en menneskelig bestræbelse på at beskrive og forstå naturen, herunder disse resultaters indflydelse på teknologi og økonomi samt på det enkelte individ. Undervisningen omfatter følgende emner inden for mekanik (nr. 1-10), varmelære (nr. 11-13), elektricitetslære (nr. 14-21) og atomfysik (nr. 22-24): Mekanik. 1. Bevægelsesligningerne for retlinet bevægelse med konstant hastighed og konstant acceleration. 2. Newtons love. 3. Arbejde, potentiel og kinetisk energi, effekt. 4. Bevægelsesmængdesætningen, arbejdssætningerne (resulterende krafts arbejde) og energisætningen, herunder anvendelse på gnidning mellem faste stoffer i bevægelse. 5. En partikels bevægelse i et homogent kraftfelt. 6. Jævn cirkelbevægelse, kinematisk og dynamisk. 7. Gravitationsfelt og potentiel energi. 8. Harmonisk svingning. 9. Plane, harmoniske bølger og superpositionsprincippet. 10. Huygens princip anvendt på tilbagekastning, brydning og bøjning. Varmelære. 11. Temperaturbegrebet og kinetisk molekylteori. 12. Gaslove for ideale gasser. 13. Varmeteoriens 1. hovedsætning med eksempler. Elektricitetslære. 14. Elektrisk ladning, stationær elektrisk strøm og elektrisk energi. 15. Ohms love. Sammensætning af resistorer. 16. Coulombs lov, elektrostatisk feltstyrke og elektrisk potential. 17. Kapacitans, pladekapacitor og elektrostatisk energi. 18. Magnetfelt. Strømførende leder i magnetfelt. 19. Ioners bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter. 20. Eksempler på magnetfelt omkring strømførende ledere. Atomfysik. 22. Atommodel. Emission og absorption af elektromagnetisk stråling. Spektre. 23. Kernestråling, halveringstid. 24. Eksempler på kernereaktioner. Der skal udføres laboratorieøvelser over centrale problemstillinger i et omfang svarende til 30 timer. De studerende udarbejder rapporter over de udførte laboratorieøvelser. Konferencetimerne benyttes af lærer og studerende til individualiseret vejledning i alle fagets discipliner. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 3 ugentlige timer i 2. semester, 6 ugentlige timer i 3. semester, 5 ugentlige timer i 4. semester. Enkeltfagskurser: 224 timer tilrettelagt over 1 eller 2 år. Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve: Der gives 4 timer til prøven. Direktoratet fastsætter, hvilket pensum inden for de foran anførte emner der opgives. Prøven skal omfatte såvel kvantitative problemer som problemer, hvor eksaminanden skal vise indsigt og kombinationsevne ved en kvalitativ besvarelse af spørgsmål. Den mundtlige prøve: Kursusstuderende opgiver et pensum på 2/3 af de angivne emner. Alle fire hovedområder skal være repræsenteret. Der opgives 10 af de praktiske øvelser med rapporter. Rapporter over alle de udførte øvelser fremlægges. Selvstuderende opgiver samtlige de i emnelisten angivne emner og alle de udførte øvelser med rapporter fra et af direktoratet godkendt laboratoriekursus. Der prøves i to spørgsmål, eet i det opgivne pensum og eet i de opgivne øvelser. Der gives een karakter på grundlag af en særkarakter for den skriftlige prøve og en særkarakter for den mundtlige prøve.
§ 16.§-link ↗
Matematik. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende opnår nogle matematiske kundskaber, som kan være dem til nytte i andre fællesfag og i deres øvrige dagligdag, samt at de får et indtryk af matematisk metode og tankegang. Undervisningen: Undervisningen omfatter:
§ 17.§-link ↗
Datalære. Formål: Formålet med undervisningen er - at give eleverne kendskab til fundamentale datalogiske begreber og arbejdsmetoder - at give en orientering om datamaskiner og deres anvendelser i samfundet - at skabe et grundlag for den enkelte elevs selvstændige stillingtagen til indførelse og anvendelse af edb i samfundet. Undervisningen: Undervisningen opdeles i tre faser: A. Den grundlæggende del. Eleverne arbejder med fundamentale datalogiske begreber. B. Projektdelen. Eleverne vælger sammen med læreren emner til dyberegående behandling. C. Dataopgaven. Eleverne udarbejder i grupper på højst tre en rapport om et datalogisk emne. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 128 timer tilrettelagt over 1 år. Eksamen: Prøven er mundtlig. Der opgives dataopgaven og halvdelen af det under punkterne A og B læste pensum.
§ 18.§-link ↗
Psykologi. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle de studerendes evner til at formulere og analysere psykologiske problemstillinger og til at kunne følge en psykologisk tankegang og arbejdsmetode, således at psykologisk indsigt og metode kan
§ 19.§-link ↗
Musik. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres interesser for, deres viden om og deres færdigheder i musik. Undervisningen: Undervisningen omfatter 1. musikudøvelse, 2. gennemgang af musikværker og 3. orientering om musikkens stilling i samfundet. Elementær musik- og hørelære inddrages i undervisningen i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med punkterne 1 og 2. Musikudøvelse omfatter en- og flerstemmig sang, sammenspil og eventuelt dans og bevægelse til musik. Gennemgangen af musikværker skal omfatte både ældre og nyere stof, herunder også helt ny musik (symfonisk musik, elektronisk musik, jazz, beat m.v.). Ved gennemgangen lægges der vægt på oplevelsen og forståelsen af det enkelte værks kunstneriske virkemidler samt af dets tilknytning til anden musik og til andre fagområder. I orienteringen om musikkens stilling i samfundet arbejdes der med forhold omkring musiks fremstilling, distribution og modtagelse med henblik på at opnå en forståelse af musiks forskellige funktioner. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 2 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Eksamen: Der afholdes ikke eksamen. II. Tilvalgsfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres interesser for, deres viden om og deres færdigheder i musik. Undervisningen: Undervisningen omfatter 1. sang, 2. spil, 3. sang og/eller spil i gruppe, eventuelt med udarbejdelse af lettere arrangement, 4. musik- og hørelære samt 5. musikorientering. Undervisningen i sang omfatter både solosang, enstemmig fællessang og flerstemmige satser. Undervisningen i spil kan vælges inden for alle almindelige orkesterinstrumenter samt klaver, orgel, harmonika, guitar og blokfløjte. Til denne undervisning anvendes en af de 4 ugentlige timer. Undervisningen kan enten gives som holdundervisning af normal lektionslængde med tre deltagere pr. hold, eller som enkeltmandsundervisning, hvor de studerende hver får 1/3 lektionslængde. I gruppearbejdet med sang og/eller spil deltager de enkelte studerende i så vid udstrækning som muligt i udarbejdelsen af arrangementet. I musiklære bygges der videre på det i fællesfaget opnåede grundlag, især med hensyn til harmonik (herunder becifring). I hørelære udvikles evnen til at tilegne sig og gengive et nodebillede. I musikorientering gennemgås mindst 5 værker eller enkeltsatser repræsenterende forskellige perioder og genrer. Værkernes musikhistoriske og samfundsmæssige baggrund og fremherskende træk med hensyn til stil, form, tematisk materiale, instrumentanvendelse m.m. belyses. Der arbejdes med både ældre og nyere musik,herunder jazz og beat. Undervisningens omfang og placering: 2-årige hf-kurser: 4 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Enkeltfagskurser: 160 timer tilrettelagt over 1 år og omfattende læseplaner for både fællesfag og tilvalgsfag. Eksamen: Der afholdes een prøve. Kursusstuderende: Der eksamineres i fem discipliner:
§ 20.§-link ↗
Formning. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende udvikler deres fornemmelse for form, farve og rum for derved at blive i stand til at finde og uddybe personlige udtryksformer, at de udvikler deres grundlag for kritisk vurdering af alle former for visuelle indtryk, og at de får deres forståelse for visuelle udtryk skærpet. Undervisningen: De studerende skal udføre billedeksperimenter i forskellige materialer, arbejde med analyse af visuelle indtryk, herunder originale arbejder, samt beskæftige sig med faglitteratur. Sammenhængen mellem det eksperimentelle og det analytisk teoretiske arbejde fremhæves. De studerende skal erhverve sig et elementært kendskab til:
§ 21.§-link ↗
Idræt. I. Fællesfag. Formål: Formålet med undervisningen er, at de studerende
§ 22.§-link ↗
Undervisningsministeriet, direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen kan fastsætte nærmere regler om undervisningen og eksamen i fagene.
Stk. 2. Direktoratet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, som er led i forsøgsundervisning, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.
Stk. 3. Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.
§ 23.§-link ↗
Klager over afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen.
Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Direktoratet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning.
Stk. 4. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 24.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1987.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 305 af 4. juni 1984 om fagene til højere forberedelseseksamen ophæves.