Bekendtgørelse nr. 523 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om beskatning af royalty, som i perioden 18. februar 1987 - 31. december 1987 betales til modtagere i udlandet m.v.

Bekendtgørelse om beskatning af royalty, som i perioden 18. februar 1987 - 31. december 1987 betales til modtagere i udlandet m.v.

Dokumentdato: 5. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., som er skattepligtige efter § 4, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), er pligtige at svare indkomstskat af royaltybetalinger her fra landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Skattepligten omfatter kun royalty, der betales i henhold til kontrakter, der er indgået i perioden 18. februar 1987 - 31. december 1987.

§ 2.§-link ↗

Reglerne i kildeskatteloven om foreløbig skat finder ikke anvendelse på royalty, som er omfattet af § 1.

§ 3.§-link ↗

Bestemmelserne i statsskattelovens § 22 og selskabsskattelovens § 26 om udsendelse af selvangivelsesblanketter til de skattepligtige gælder ikke for personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 4, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

§ 4.§-link ↗

De i § 1 nævnte personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., skal indgive selvangivelse til Statsskattedirektoratet inden for de sædvanlige frister.

Stk. 2. Skatteansættelsen af royalty foretages af Ligningsrådet.

Stk. 3. Klage over ansættelsen efter foranstående regler indgives til Landsskatteretten.

§ 5.§-link ↗

Indkomstskat af royaltybetalinger som nævnt i § 1 skal indbetales til Statsskattedirektoratet og forfalder til betaling den 1. november 1988 med sidste rettidige betalingsdag den 21. november 1988.

Stk. 2. Ved betaling af indkomstskatten skal de i § 1 nævnte personer ikke betale procenttillæg efter kildeskattelovens § 61.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.