Bekendtgørelse nr. 209 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved gymnasieskolen (Pædagogikum)

Bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved gymnasieskolen (Pædagogikum)

Dokumentdato: 10. apr. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsens formål og struktur

§ 1.§-link ↗

Formålet med pædagogikum er, at lærerkandidater får det teoretiske og praktiske pædagogiske grundlag for at arbejde som lærer ved en gymnasieskole. De skal opnå færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og i at anvende pædagogisk teori som led i dette arbejde.

Stk. 2. Uddannelsen består af teoretisk pædagogikum og praktisk pædagogikum. Teoretisk pædagogikum består af et fagligtpædagogisk kursus i det enkelte fag og af et kursus i teoretisk pædagogik, jf. dog § 12, stk. 1. Praktisk pædagogikum består af et kursus i praktisk undervisning.

Stk. 3. Kandidater fra Roskilde og Aalborg universitetscentre, der har gennemført den pædagogiske dimension efter bestemmelserne om gymnasie- og HF-læreruddannelsen på henholdsvis Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitetscenter, gennemgår ikke teoretisk pædagogikum efter denne bekendtgørelse.

§ 2.§-link ↗

Pædagogikum omfatter normalt 2 fag, medmindre lærerkandidaten kun har kandidateksamen i eet fag inden for fagrækken for gymnasiet og højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Uddannelsen varer 5 måneder, hvori kandidaten skal følge både praktisk og teoretisk pædagogikum (pædagogikumperioden). Den tilbydes 2 gange om året - i forårssemestret og i efterårssemestret, jf. dog § 11, stk. 2. Praktisk pædagogikum foregår på en gymnasieskole eller et kursus til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen, hvor kandidaten følger og deltager i undervisningsarbejdet. Teoretisk pædagogikum placeres og tilrettelægges således, at det kan støtte kandidatens arbejde med praktiske undervisningsopgaver.

§ 3.§-link ↗

Undervisningsministeriet, Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen, har ansvaret for uddannelsen og fordeler lærerkandidaterne på skoler og kurser.

§ 4.§-link ↗

Direktoratet kan godkende, at anden pædagogisk uddannelse sidestilles helt eller delvis med pædagogikum.

Stk. 2. Direktoratet kan tillade, at uddannelsen strækkes over 2 på hinanden følgende pædagogikumperioder (delt pædagogikum), hvis kandidaten er ansat som adjunkt ved en gymnasieskole eller et kursus til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen, eller efter forhandling med Gymnasieskolernes Lærerforening, hvis andre grunde taler derfor.

Stk. 3. En kandidat, der tidligere har bestået pædagogikum i et andet/andre fag, skal ikke tage teoretisk pædagogik igen. Direktoratet kan nedsætte praktiktimetallet efter § 14, stk. 3, for en sådan kandidat, hvis det findes fagligt og pædagogisk begrundet.

§ 5.§-link ↗

Direktoratet udsteder bevis for bestået pædagogikum, når kandidaten har

Kapitel II · Optagelse til pædagogikum

§ 6.§-link ↗

På kursus til pædagogikum optages ansøgere, der opfylder betingelserne i gymnasieskolelovens § 16, stk. 1, med henblik på ansættelse som adjunkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole eller et studenterkursus, og som er ansat - eller af rektor/forstander er indstillet til ansættelse - som adjunkt/lektor ved en gymnasieskole eller et kursus til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen med henblik på varig ansættelse. Kravet om ansættelse gælder dog ikke ansøgere, der skal have nedsat praktiktimetal i henhold til § 4, stk. 3.

Stk. 2. Ansøgere med fagene fysik og kemi skal have gennemført universiteternes kursus i undervisningsforsøg eller tilsvarende.

Stk. 3. Ansøgere, der tidligere er begyndt på pædagogikum uden at bestå, kan kun optages igen efter særlig godkendelse fra direktoratet. Sådan godkendelse kræves dog ikke til genoptagelse af

§ 7.§-link ↗

Undervisningsministeren fastsætter for hvert semester det antal ansøgere, der kan optages på pædagogikum.

§ 8.§-link ↗

Direktoratet fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af optagelsen, herunder om frister for ansøgning om optagelse.

§ 9.§-link ↗

Ingen kan optages til pædagogikum mere end 3 gange.

Kapitel III · Teoretisk pædagogikum

§ 10.§-link ↗

Formålet med teoretisk pædagogikum er, at lærerkandidaterne får det nødvendige teoretiske grundlag for at arbejde som lærer med undervisning til studentereksamen og højere forberedelseseksamen samt for løbende at holde sig ajour med teori, som har betydning for dette arbejde. Fagligt-pædagogisk kursus

§ 11.§-link ↗

De fagligt-pædagogiske kurser afholdes normalt som et 2-4 dages internatkursus i hvert fag. Kurserne tilrettelægges og ledes af direktoratets fagkonsulenter eller af stedfortrædere, som fagkonsulenterne udpeger. Det er obligatorisk at deltage i kurserne. Der afholdes ingen prøve.

Stk. 2. I fag med få lærerkandidater kan direktoratet bestemme, hvor hyppigt der afholdes fagligt-pædagogisk kursus. Kursus i teoretisk pædagogik m.v.

§ 12.§-link ↗

Kursus i teoretisk pædagogik omfatter ca. 70 lektioner. Kursus kan erstattes af selvstudium.

Stk. 2. En lærerkandidat har kun krav på at deltage i kursus i teoretisk pædagogik een gang.

Stk. 3. Teoretisk pædagogik omfatter problemområderne:

§ 13.§-link ↗

Lærerkandidaterne gennemfører teoretisk pædagogik enten

Kapitel IV · Praktisk pædagogikum

§ 14.§-link ↗

Formålet med praktisk pædagogikum (kursus i praktisk undervisning) er, at lærerkandidaterne får indsigt og øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Dette sker gennem observations- og undervisningspraktik i forbindelse med vejledning.

Stk. 2. Kurset tilrettelægges med henblik på et samspil med den teoretiske del af uddannelsen. Praktikken omfatter - så vidt det er muligt - undervisning både til studentereksamen og til højere forberedelseseksamen.

Stk. 3. En kandidats undervisningspraktiktimer fordeles jævnt på de uger, kurset strækker sig over, medmindre der er særlige grunde til at fordele timerne på anden måde, og de fordeles ligeligt på kandidatens fag. Det samlede antal observations- og undervisningstimer er inklusiv de afsluttende timer efter § 16, stk. 1, mindst 120.

Stk. 4. Undervisningspraktikken gennemføres i et antal klasser, som kandidaten knyttes til. Kandidaten følger så vidt muligt alle lektionerne i faget for disse klasser. Praktikklassernes lærere er vejledere for kandidaten.

Stk. 5. Praktikskolens/praktikkursets rektor eller en studielektor ved skolen/kurset leder kurset i praktisk undervisning.

Stk. 6. Direktoratet fører gennem en tilsynsførende tilsyn med vejledningen.

§ 15.§-link ↗

Praktikvejledningen skal sikre, at lærerkandidaten får mulighed for i samråd med vejledere og elever og med stigende grad af selvstændighed at udvælge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kortere og/eller længere undervisningsforløb i sine fag. Under praktikvejledningen skal vejlederne demonstrere og diskutere deres egen undervisning med kandidaten, og kandidaten skal under hele kurset med passende mellemrum have observationspraktik i sine klasser. Kandidaten skal i et vist omfang have observationspraktik i andre fag end sine egne.

Stk. 2. Kursuslederen skal i den første kursusuge give lærerkandidaten en generel information om

§ 16.§-link ↗

Kurset i praktisk undervisning afsluttes med, at kandidaten underviser i sine praktikklasser mindst 1 time i hvert af sine fag og i alt ikke under 2 timer. Undervisningen overværes af kandidatens vejledere, kursuslederen og direktoratets tilsynsførende.

Stk. 2. Vejlederne, kursuslederen og direktoratets tilsynsførende afgør, om kandidaten har bestået praktikken. Grundlaget for afgørelsen er en vurdering af kandidatens standpunkt i praktisk undervisning ved kursets slutning og kandidatens undervisning ved de afsluttende timer efter stk. 1. Ved afgørelsen afvejes alle forhold og aktiviteter, der har væsentlig betydning for kandidatens undervisning, herunder evnen til at planlægge undervisning, til at gennemføre undervisning og til at evaluere undervisning. Afgørelsen meddeles kandidaten.

Stk. 3. Hvis kandidaten består praktikken, afgiver vejlederne, kursuslederen og direktoratets tilsynsførende en skriftlig udtalelse om standpunktet i praktisk undervisning. Udtalelsen udformes på grundlag af dels et udkast, som vejlederne og kursuslederen har udarbejdet før de afsluttende timer, dels forløbet af disse timer. Udtalelsen skal beskrive kandidatens undervisning ved kursets slutning og skal indeholde en sammenfattende karakteristik heraf. Udtalelsen skal omfatte de forhold, der er lagt vægt på ved afgørelsen efter stk. 2, og skal udtrykkeligt kommentere kandidatens evne til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Der kan kun inddrages forhold i udtalelsen, som enten er drøftet med kandidaten under kurset eller konstateret ved de afsluttende timer. Udtalelsen læses op for kandidaten.

Stk. 4. Samtidig med, at skolen indsender udtalelsen til direktoratet, skal kandidaten have udleveret en kopi med påtegning om, at udtalelsen først er endelig, når direktoratet har godkendt den.

Stk. 5. Hvis pædagogikum i 2 fag er delt efter § 4, stk. 2, afsluttes fagene i hver sin periode.

Stk. 6. Hvis kandidaten ikke består praktikken, udarbejder vejlederne, kursuslederen og direktoratets tilsynsførende en indberetning til direktoratet. Indberetningen skal indeholde en redegørelse for kursets forløb og en begrundelse for afgørelsen. Begrundelsen udarbejdes på samme grundlag som en udtalelse efter stk. 3. Kandidaten gøres bekendt med indberetningen.

Kapitel V · Ikrafttræden m.v.

§ 17.§-link ↗

Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen kan i særlige tilfælde fravige bekendtgørelsens bestemmelser.

§ 18.§-link ↗

Klager over bekendtgørelsens administration indsendes til Undervisningsministeriet, Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Direktoratets afgørelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 19.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 85 af 25. februar 1986 om den pædagogiske uddannelse af lærere ved gymnasieskolen (Pædagogikum) ophæves.