§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på folier af celluloseregenerater, jfr. bilag 1, der enten i sig selv er en færdigvare eller udgør en del af en færdigvare, der indeholder andre materialer, og som er bestemt til at blive bragt i berøring med eller i overensstemmelse med deres formål bringes i berøring med levnedsmidler.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke folier af celluloseregenerater, der på den side, som er beregnet til at blive bragt i berøring med eller i overensstemmelse med deres formål bringes i berøring med levnedsmidler, har et lag lak på over 50 mg/dm2 samt syntetiske tarme af celluloseregenerater.
§ 2.§-link ↗
Til fremstilling af folier af celluloseregenerater må kun anvendes de stoffer eller stofgrupper, der er anført i bilag 2, og udelukkende på de deri fastsatte betingelser.
Stk. 2. Uanset stk. 1, er anvendelse af andre stoffer end de i bilag 2 anførte tilladt, såfremt disse stoffer anvendes som farvestoffer (farvestoffer og pigmenter) eller som bindemiddel, og såfremt der ikke kan påvises nogen afgivelse af disse stoffer til eller på levnedsmidler.
§ 3.§-link ↗
Påtrykte overflader på folier af celluloseregenerater må ikke komme i berøring med levnedsmidler.
§ 4.§-link ↗
Folie af celluloseregenerater, der endnu ikke er bragt i berøring med levnedsmidler, skal være mærket med følgende oplysninger, når de bringes i handelen: 1) Angivelse af fabrikanten eller forarbejdningsvirksomheden eller på en forhandler, der er etableret inden for De europæiske Fællesskaber. Angivelsen skal indeholde oplysning om navn eller firmanavn og adresse eller firmaets hovedsæde eller registreret varemærke, 2) ordene »til levnedsmidler« eller et symbol, som angivet i bilag 3, eller en varebetegnelse, der karakteriserer anvendelsen, 3) en brugsanvisning, såfremt en udeladelse af dette vil kunne indebære, at folien ikke anvendes på rette måde.
§ 5.§-link ↗
De i § 4 nævnte oplysninger skal være påført på en af følgende måder: 1) Direkte på folien eller dennes emballage, 2) på etiketter, der er anbragt på folien eller på dennes emballage, 3) på et skilt, der er anbragt i umiddelbar nærhed af folien, og som er klart synligt for forbrugeren. Den i nr. 3) nævnte mulighed, hvor det drejer sig om en mærkning, som den i § 4, nr. 1) anførte, må kun benyttes, dersom anbringelsen på folien eller dennes emballage ikke kan foretages hverken på fremstillingsstadiet eller på afsætningsstadiet af tekniske årsager.
Stk. 2. Såfremt folien bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet, er det tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne i stedet anføres på de relevante handelsdokumenter.
§ 6.§-link ↗
De i bekendtgørelsen nævnte oplysninger skal være anført på dansk. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.
Stk. 2. De foreskrevne oplysninger skal være anført på et iøjnefaldende sted og således, at de er let synlige, let læselige og uudslettelige.
§ 7.§-link ↗
Levnedsmiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier og træffe bestemmelser om gennemførelse af kontrollen med overholdelse af denne bekendtgørelse, herunder prøveudtagning.
§ 8.§-link ↗
Tilsynet med, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes, påhviler kommunalbestyrelsen, der kan lade tilsynet udøve gennem vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.
§ 9.§-link ↗
Tilsynsmyndighederne kan pålægge den, der fremstiller, importerer eller sælger varer, som er omfattet af bekendtgørelsen, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for tilsynets eller kontrollens gennemførelse. Tilsynsmyndigheden kan endvidere pålægge den pågældende at afgive prøver uden vederlag af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, samt at emballere og forsende prøver efter tilsynsmyndighedernes nærmere bestemmelse og afholde udgifterne herved.
§ 10.§-link ↗
Tilsynsmyndigheden kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav, skal beslaglægges eller tilintetgøres, og at virksomheden skal kalde varen tilbage fra senere omsætningsled.
§ 11.§-link ↗
Tilsynsmyndighedens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen, hvis afgørelser er endelige.
§ 12.§-link ↗
Levnedsmiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra §§ 3-6 i denne bekendtgørelse. Levnedsmiddelstyrelsens afgørelser er endelige.
Stk. 2. Miljøministeren kan dog tillade, at Levnedsmiddelstyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse påklages til ministeren, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.
§ 13.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse eller af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsen straffes med bøde i henhold til § 63, stk. 3 og 4 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
§ 14.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1987.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 55 af 10. februar 1986 om folie af celluloseregenerater bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler.