Bekendtgørelse nr. 67 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse om indførelse af tilsyn med visse tekstilvarer med oprindelse i visse tredjelande, som er overgået til fri omsætning i en anden EF-medlemsstat

Bekendtgørelse om indførelse af tilsyn med visse tekstilvarer med oprindelse i visse tredjelande, som er overgået til fri omsætning i en anden EF-medlemsstat

Dokumentdato: 17. feb. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Til indførsel af de i varefortegnelsen angivne varer med oprindelse i vedkommende tredjeland, som er overgået til fri omsætning i en anden medlemsstat inden for De Europæiske Fællesskaber, kræves fremlæggelse af importdokument for Toldvæsenet.

Stk. 2. Importdokument udstedes inden for en frist på højst 5 arbejdsdage efter importørens indgivelse af ansøgningen vederlagsfrit af Industriministeriets Licenskontor for hele den mængde ansøgningen omfatter.

§ 2.§-link ↗

Industriministeriets Licenskontor fastsætter nærmere bestemmelser om benyttelse, form og indhold af de i § 1 omhandlede importdokumenter.

Stk. 2. Til gennemførelse af den i denne bekendtgørelse omhandlede kontrol er Industriministeriets Licenskontor berettiget til af importørerne at kræve sådan nærmere oplysning og dokumentation, som måtte findes fornøden.

§ 3.§-link ↗

Ansvaret for, at en vareindførsel foregår i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, påhviler den person eller virksomhed, for hvis regning indførslen finder sted, såvel som den, der forestår fortoldningen.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.