§ 1.§-link ↗
Udtagning af prøver i henhold til § 21, stk. 1 i lov nr. 340 af 26. juni 1975 om foderstoffer skal så vidt muligt finde sted i nærværelse af køber og sælger eller repræsentanter for disse. Såfremt sælgeren ikke giver møde eller lader sig repræsentere inden for en tidsfrist af 2 dage efter indvarslingen, kan køberen lade prøveudtagningen foretage under medvirken af 2 uvildige og troværdige vidner. En statsautoriseret vejer og måler kan dog under disse forhold foretage prøveudtagningen uden de nævnte vidner. Prøveudtagningen skal udføres under tag, medmindre dette er ugørligt f. eks. på grund af partiets størrelse, og der må ikke tages prøver fra kolli, der bærer tydelige spor af at have lidt overlast eller være beskadigede, medmindre prøveudtagningen netop tilsigter en undersøgelse af skadens betydning eller omfang. Prøveudtageren skal orientere de ved prøveudtagningen medvirkende om prøveudtagningsprocedurens indhold.
§ 2.§-link ↗
Udtagning af prøver af foderstoffer (herunder foderblandinger), hvori stoffer og produkter er homogent fordelt, skal foregå i overensstemmelse med bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 2. Såfremt varen er leveret i emballage, hvorved forstås pakninger eller beholdere med et indhold på indtil 100 kg, skal følgende iagttages: a. Prøver skal ordentligvis udtages af emballager, der ikke har været åbnet. Såfremt dette ikke tydeligt ses af lukningen, eller såfremt emballagen har været åbnet, skal det kunne godtgøres, at varen ved prøveudtagningen befandt sig i samme stand som ved modtagelsen. b. Materialet, hvoraf emballagen består, må ikke være beskadiget på en sådan måde, at det kan have indvirket på indholdet, jfr. dog § 1, sidste punktum. c. Efter at det foreskrevne antal pakninger eller beholdere er udtaget, jfr. nedenfor under litra e, udtages af hver pakning eller beholder enkeltprøver (småprøver), der skal have tilnærmelsesvis samme størrelse. Enkeltprøverne udtages ved hjælp af søger eller skovl. Om fornødent kan prøverne udtages, efter at pakningerne er tømt hver for sig. d. Såfremt varen foreligger i flydende form, skal der før prøveudtagningen foretages en grundig omrystning eller omrøring. e. Der skal udtages enkeltprøver af mindst følgende antal pakninger eller beholdere: Antal pakninger i partiet Der tages enkeltprøver fra 1- 4 pakninger ....... alle 5- 16 - ....... 4 17- 25 - ....... 5 26- 50 - ....... 8 51-100 - ....... 10 101-160 - ....... 13 161-225 - ....... 15 226-320 - ....... 18 over 320 - ....... 20 f. Af forblandinger, der indgår i fuldfoderblandingen med under 1 %, udtages mindst 4 enkeltprøver. g. Af foderstoffer i briket eller sliksten udtages 1 briket eller 1 sliksten pr. 25 stk., dog højst 4 stk. h. For pakninger, briketter og sliksten på indtil 1 kg og for beholdere på indtil 1 liter skal en enkeltprøve udgøres af en original pakning eller beholder, en briket eller en sliksten. i. De udtagne enkeltprøver sammenblandes, så de udgør een samleprøve på mindst 4 kg resp. liter - for de under litra f nævnte forblandinger 1 kg resp. liter. Samleprøven opblandes omhyggeligt for at opnå en homogen prøve. Eventuelle klumper frasorteres, findeles og opblandes igen omhyggeligt i prøven. Hver samleprøve reduceres til 3 slutprøver på hver 500 g resp. ml - for så vidt angår forblandinger som nævnt i litra f 250 g resp. 250 ml. Slutprøverne anbringes hver for sig i en pose af lufttæt materiale eller i et glas med tætsluttende låg. j. Prøveposerne (glassene) skal lukkes tæt, indpakkes og forsegles på en sådan måde, at det vil kunne ses, dersom de har været åbnet, før de når frem til undersøgelse. De skal i alle tilfælde mærkes således, at de med sikkerhed kan genkendes.
Stk. 3. Såfremt varen er leveret uden emballage eller emballeret i beholder i mængder på over 100 kg anvendes følgende fremgangsmåde: a. Partiet deles symbolsk i et antal lige store dele svarende til det antal enkeltprøver, som er anført nedenfor, og der udtages mindst en prøve fra hver af disse dele. Enkeltprøverne kan også udtages, når partiet er i bevægelse, f. eks. ved af- og pålæsning. Antallet af enkeltprøver retter sig efter partiets størrelse og udgør følgende: Enkeltprøver I partier på indtil 2,5 tons 7 - - 2,5- 5 - 10 - - 5 - 10 - 15 - - 10 - 15 - 18 - - 15 - 20 - 20 - - 20 - 25 - 23 - - 25 - 30 - 25 - - 30 - 35 - 27 - - 35 - 40 - 29 - - 40 - 45 - 30 - - 45 - 50 - 32 - - 50 - 55 - 34 - - 55 - 60 - 35 - - 60 - 65 - 37 - - 65 - 70 - 38 - - 70 - 75 - 39 - - 75 - 80 - 40 - - over 80 - 40 b. Med de udtagne prøver skal forholdes som anført i stk. 2, litra i og j.
§ 3.§-link ↗
Udtagning af prøver af foderstoffer, hvori uønskede stoffer eller produkter sædvanligvis er fordelt inhomogent, som f. eks. aflatoxin, meldrøje, recinus og crotalaria i enkeltfoderstoffer sker efter følgende retningslinier: a. Antallet af enkeltprøver, der skal udtages, er som fastsat i § 2, stk. 2, litra e og stk. 3, litra a. b. Før prøveudtagningen deles partiet symbolsk i et antal lige store dele svarende til det nedenfor i litra c fastsatte antal samleprøver. Hvis antallet af samleprøver overstiger 1, fordeles det samlede antal enkeltprøver nogenlunde ligeligt inden for de forskellige symbolske dele. Enkeltprøverne, der skal være af tilnærmelsesvis samme størrelse, udtages på en sådan måde, at den samlede udtagne prøvemængde fra hver symbolsk del mindst er 4 kg. Enkeltprøver udtaget fra de forskellige symbolske opdelinger må ikke sammenblandes. c. Antallet af samleprøver, der hver skal veje mindst 4 kg, skal mindst udgøre: Mindste antal samleprøver pr. parti 1. Uemballerede foderstoffer og emballerede foderstoffer i beholdere over 100 kg: indtil 1 ton 1 fra 1-10 tons 2 fra 10-40 tons 3 over 40 tons 4 2. Emballerede foderstoffer i beholdere på 100 kg og derunder: indtil 16 pakninger 1 fra 17-200 pakninger 2 fra 201-800 pakninger 3 over 800 pakninger 4 d. Med de enkelte samleprøver forholdes som anført i § 2, stk. 2, litra i og j.
§ 4.§-link ↗
De oplysninger, der skal ledsage analyseprøverne, skal anføres på et skema, som udfærdiges af landbrugsministeriet, og som vil kunne fås ved henvendelse til statens foderstofkontrol, Skovbrynet 6, 2800 Lyngby, eller gennem de lokale landbrugsorganisationer. Skemaet skal udfyldes i 3 enslydende eksemplarer, et til hver analyseprøve, og underskrives af de ved prøveudtagningen medvirkende.
§ 5.§-link ↗
De ved prøveudtagningen medvirkende skal påse, at den ene analyseprøve (købers prøve) med udfyldt skema omgående tilsendes et af de statsautoriserede laboratorier, at den anden analyseprøve med skema overgives sælgeren, og at den tredje analyseprøve med skema omgående tilsendes tilsynet med de statsautoriserede laboratorier, Lottenborgvej 24, 2800 Lyngby.
§ 6.§-link ↗
Vedkommende autoriserede laboratorium skal give såvel køber som sælger skriftlig underretning om analyseresultatet af købers prøve. Sælgeren er berettiget til at lade den ham overgivne prøve analysere på et statsautoriseret laboratorium, der ligeledes skal give såvel køber som sælger skriftlig underretning om analyseresultatet.
§ 7.§-link ↗
Såfremt en køber på grundlag af analyseresultatet rejser erstatningskrav, og uenighed om analyseresultatet opstår, skal køberen anmelde sagen til tilsynet med de statsautoriserede laboratorier. Tilsynet lader da foretage en undersøgelse af den tilsendte prøve, jfr. § 5, og denne analyse er endelig. Tilsynet skal give køber og sælger skriftlig underretning om resultatet.