Bekendtgørelse nr. 978 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier

Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier

Dokumentdato: 22. dec. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter erhvervsmæssig udnyttelse af havets levende ressourcer og anvendelse af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om regulering af fiskeriet.

Stk. 2. Den gælder for fisk, krebs- og bløddyr samt produkter heraf hidrørende fra danske fiskeres fiskeri i og landing fra de farvande der er anført i bilag 1 medmindre andet er anført. TORSK, KULLER OG MØRKSEJ

§ 2.§-link ↗

Ved fiskeri af torsk i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

§ 3.§-link ↗

Fartøjer, som lander torsk hidrørende fra fiskeri i Nordsøen og Skagerrak pålægges et døgns liggetid for hver påbegyndt 3 tons i hver landing udover de første 3 tons. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.

Stk. 2. Ved liggetid forstås det sammenhængende antal døgn, som et fartøj skal tilbringe i havn efter en landing af torsk, jf. stk. 1. Liggetid måles i hele døgn og beregnes fra kl. 0.00 dagen efter ankomst til havn.

Stk. 3. Fartøjer, der pålægges liggetid, må ikke forlade landingshavnen, før liggetiden er afviklet. Liggetid pr. landing skal for hvert fartøj anføres i fartøjets logbog inden indsendelse af logbogsformular.

§ 4.§-link ↗

Ved fiskeri af torsk i Østersøen og Bælterne er det tilladt et fartøj med den nedenfor anførte længde overalt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons) pr. fangstrejse: fartøjer mellem 12 og 18,99 m 30 fartøjer mellem 19 og 21,99 m 35 fartøjer mellem 22 og 25,99 m 45 fartøjer på 26 m og derover 55

§ 5.§-link ↗

Mindstemålet for torsk er for Nordsøen og Skagerrak 40 cm, og for øvrige farvande 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålene.

§ 6.§-link ↗

Bifangsten af torsk ved fiskeri af sild i Østersøen og Bælterne må ikke overstige 10 vægtprocent.

§ 7.§-link ↗

Ved fiskeri af kuller og mørksej i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

§ 8.§-link ↗

Et fartøj der på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum, må lande højst 25 tons kuller og mørksej i alt, hvoraf mørksej må udgøre højst 10 tons. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Stk. 2. Et fartøj der på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fiskearter til andre formål end konsum, må lande højst 15 tons torsk, kuller og mørksej i alt, hvoraf mørksej må udgøre højst 10 tons. Hele den ombordværende fangst af torsk, kuller og mørksej skal oplosses på een gang.

§ 9.§-link ↗

Mindstemålet for kuller er for Skagerrak og Kattegat 32 cm og for øvrige farvande 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande kuller under mindstemålene.

Stk. 2. Mindstemålet for mørksej er 45 cm. Det er forbudt at medbringe og lande mørksej under mindstemålet. RØDSP TTE

§ 10.§-link ↗

Ved fiskeri af rødspætte i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

§ 11.§-link ↗

Mindstemålet for rødspætte er 27 cm. Det er forbudt at medbringe og lande rødspætte under mindstemålet. MAKREL

§ 12.§-link ↗

Fiskeri af og landing af makrel er forbudt.

Stk. 2. Uanset det i stk. 1 nævnte forbud er det i tidsrummet 1. januar til 31. marts 1987, begge dage medregnet, tilladt ved fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat med trawl og garn at fiske, medbringe og lande højst 2.000 tons makrel.

Stk. 3. Ved det i stk. 2 nævnte fiskeri er det tilladt hvert trawl- og garnfartøj pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst 30 tons makrel. SILD

§ 13.§-link ↗

Ved fiskeri af sild i nedenævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

§ 14.§-link ↗

Ved fiskeri af sild i Nordsøen er det tilladt ethvert fartøj med den nedenfor anførte længde overalt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons) pr. fangstrejse: Fartøjer på 34,99 m eller derunder 200 Fartøjer på 35 m eller derover 250

Stk. 2. Ved fiskeri af sild i Skagerrak og Kattegat samt underområde 23 i Østersøen og Bælterne er det tilladt ethvert fartøj med den nedenfor anførte længde overalt pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): Fartøjer på 24,99 m eller derunder 100 Fartøjer på 25 m eller derover 125

Stk. 3. Ved fiskeri af sild i underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det tilladt ethvert fartøj at fiske, medbringe og lande højst 40 tons sild pr. fangstrejse.

§ 15.§-link ↗

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 35 m eller derover som driver fiskeri efter sild i Nordsøen eller Skagerrak og Kattegat kan opnå særskilt tilladelse til sildefiskeri.

Stk. 2. I en særskilt tilladelse til fiskeri af sild fastsættes hvilke mængder af sild indehaveren af tilladelsen højst må fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj i en nærmere angivet periode. Tilladelsen kan gives til enkelte fartøjer eller til en gruppe af fartøjer.

Stk. 3. Tilladelsen skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet, når den mængde, der er angivet i tilladelsen, er opfisket.

Stk. 4. Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af fiskeriministeren, er ikke omfattet af de i § 14 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 26.

Stk. 5. En ansøgning om tilladelse skal indeholde de, i bilag 2, anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

§ 16.§-link ↗

Det er ikke tilladt ombord at opbevare sild i samme rum som industrifiskearter eller iblandet industrifiskearter. Undtaget herfra er tilladte bifangster af sild i industrifiskeriet.

§ 17.§-link ↗

Kun fartøjer, der over for Fiskeriministeriet er tilmeldt sildefiskeri i Skagerrak, Kattegat og underområde 23 i Østersøen og Bælterne eller underområde 22 i Østersøen og Bælterne, må deltage i dette. Et fartøj anses for tilmeldt, når de betingelser, som er anført i bilag 2, er opfyldt.

Stk. 2. Fartøjer, der for en kalenderuge er tilmeldt sildefiskeri i Skagerrak, Kattegat og underområde 23 i Østersøen og Bælterne eller underområde 22 i Østersøen og Bælterne, må ikke fiske i andre farvande. Fartøjer der er tilmeldt sildefiskeriet i Skagerrrak og Kattegat må dog lande sild hidrørende fra Nordsøen forudsat, at fartøjets totale landing pr. fangstrejse ikke overstiger de i § 14, stk. 2 anførte mængder.

Stk. 3. Ved fiskeri af sild i underområde 23 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at anvende trawl fra midnat fredag til midnat søndag.

§ 18.§-link ↗

Mindstemålet for sild er i Østersøen og Bælterne 18 cm, regnet fra snudespids til halefinnens spids. Det er forbudt at medbringe og lande sild under mindstemålet.

Stk. 2. I enhver landing af sild fra Østersøen og Bælterne må der dog forefindes indtil 10 vægtprocent sild under mindstemålet.

§ 19.§-link ↗

Fartøjer udstyret til fiskeri med not må ikke fiske efter sild i Kattegat og Østersøen og Bælterne.

§ 20.§-link ↗

Bifangster af sild ved fiskeri af andre fiskearter i Østersøen og Bælterne må ikke overstige 10 vægtprocent. BRISLING

§ 21.§-link ↗

Ved fiskeri af brisling i nedennævnte farvande og perioder, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons):

§ 22.§-link ↗

Kun fartøjer, der over for Fiskeriministeriet er tilmeldt brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat eller underområde 22 i Østersøen og Bælterne, må deltage i dette. Et fartøj anses for tilmeldt, når de betingelser, som er anført i bilag 2, er opfyldt.

Stk. 2. Fartøjer, der i een kalenderuge er tilmeldt brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat, må ikke i samme periode have redskaber om bord med en maskestørrelse, der er mindre end 32 mm, og må ikke fiske i andre farvande og må ikke i samme periode være tilmeldt og deltage i sildefiskeri.

Stk. 3. Fartøjer med en længde overalt på 25 m eller derover må ikke deltage i brislingefiskeriet i Skagerrak og fartøjer med en længde overalt på 21 m eller derover må ikke deltage i brislingefiskeriet i Kattegat.

Stk. 4. Ved brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat er det tilladt for ethvert fartøj med den nedenfor angivne længde overalt pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder (i tons): Fartøjer på 17,99 m eller derunder 30 Fartøjer på 18 m og derover 40

§ 23.§-link ↗

Kun fartøjer, der er i besiddelse af en dertil af fiskeriministeren udstedt tilladelse må fiske, medbringe og lande brisling hidrørende fra fiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne. Betingelser for ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Stk. 2. Tilladelsen kan begrænses til kun at omfatte fiskeri til konsum- og agnformål.

§ 24.§-link ↗

Ved fiskeri i Østersøen og Bælterne af andre fiskearter er det tilladt at medbringe og lande indtil 10 vægtprocent brisling. MOTORBEGR NSNINGER OG YDERLIGERE REDSKABSBEGR NSNINGER

§ 25.§-link ↗

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 300 HK (220 kW) til erhvervsmæssigt fiskeri. Ved motorkraft forstås den af Statens Skibstilsyn i fartøjets fartstilladelse eller tilsynsbog anførte motoreffekt.

Stk. 2. Det er i det i stk. 1 nævnte farvand forbudt at fiske med trawl, snurrevod og not fra midnat fredag til midnat søndag.

Stk. 3. I Kattegat er der forbudt at fiske med trawl og snurrevod fra lørdag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.

Stk. 4. Makrel-, brisling- og sildefiskeri med trawl og snurrenot er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag. FISKERI- OG LANDINGSFORBUD

§ 26.§-link ↗

Når de i §§ 2, 7, 10, § 12, stk. 2, §§ 13 og 21 anførte mængder er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet i radioen og til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening meddelelse om det tidspunkt, hvorfra fiskeri af og landing af den pågældende fiskeart er forbudt (forbudt fiskeart).

Stk. 2. Uanset fiskeri- og landingsforbud, jfr. stk. 1, er det tilladt fartøjer, som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum med undtagelse af sild og makrel, een gang i døgnet at medbringe og lande indtil 500 kg forbudte fiskearter eller i alt indtil 10 vægtprocent. Hele den ombordværende fangst skal oploss på een gang.

Stk. 3. Uanset fiskeri- og landingsforbud er det endvidere tilladt andre fartøjer end de i stk. 2 nævnte een gang i døgnet at medbringe og lande i alt indtil 500 kg forbudte fiskearter til konsum. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Stk. 4. Undtaget fra fiskeri- og landingsforbud er ligeledes fartøjer, hvis længde overalt er 12 m eller derunder, og som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum. Fiskeriministeren kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

§ 27.§-link ↗

Fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber er også undtaget fra fiskeri- og landingsforbud.

§ 28.§-link ↗

Såfremt fangsten af de af bekendtgørelsen omfattede fiskearter afviger fra de anførte mængder for fiskerarterne for de nævnte farvande og perioder, reguleres den tilladte fangst for den efterfølgende periode med en tilsvarende mængde.

§ 29.§-link ↗

Når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark for 1987 i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender fiskeriministeriet i radioen og til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening meddelelse om det tidspunkt, hvorfra fiskeri af og landing af den pågældende fiskeart er forbudt (forbudt fiskeart). KONTROLBESTEMMELSER

§ 30.§-link ↗

Uanset reglerne i Kommissionens forordninger om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster, som suppleret ved de til enhver tid gældende regler om føring af logbog m.v., skal ethvert fartøj, hvis længde overalt er over 10 m, og som deltager i fiskeri efter torsk, kuller, mørksej, rødspætte, makrel, sild og brisling, jfr. §§ 2, 7, 10, 12, 13 og 21, føre såvel logbog som landingsopgørelse for hver enkelt fangstrejse.

§ 31.§-link ↗

Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når kontrolmyndigheden giver ordre hertil, og skal lette kontrolmyndighedens adgang til fartøjet. Endvidere skal føreren være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst og redskaber samt skibsdokumenter, som kontrolmyndigheden finder nødvendige.

Stk. 2. Kontrolmyndigheden er berettiget til at afæske de forklaringer, som den måtte finde nødvendige, at forlange udskrifter af skibsdokumenter, og at foretage fotografering af fartøj, redskaber og last.

Stk. 3. I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel 6 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri anvendelse. STRAFFEBESTEMMELSER

§ 32.§-link ↗

Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 3, §§ 4, 5, 6, 8, 9, 11, 12, 14, § 15, stk. 3, §§ 16, 17, 18, 19, 20, 22, § 23, stk. 1, §§ 24, 25, §§ 26, 29, 30, § 31, stk. 1 og 2 straffes med bøde.

Stk. 2. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler. Fangst eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold. IKRAFTTR DELSESBESTEMMELSER

§ 33.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. januar 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 413 af 24. juni 1986 om regulering af visse fiskerier ophæves.