§ 1.§-link ↗
Undervisningsministeriet har den 21. oktober 1986 godkendt frikommuneregulativ nr. 3 for Ballerup kommune om kombinationsbeskæftigelse og om forsøg, der fraviger bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 3-17, jfr. § 15 i lov om frikommuner.
§ 2.§-link ↗
Frikommuneregulativet indebærer, at Undervisningsministeriets kompetence til at indgå aftaler om 1) etablering af konkrete kombinationsbeskæftigelser for lærere i folkeskolen til de i regulativet nævnte områder og 2) tjenestetid i forbindelse med forsøg, der fraviger bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 3-17, overgår til Ballerup kommune.
§ 3.§-link ↗
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. november 1986. Regulativet gælder til og med den 31. december 1989.
Stk. 2. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jfr. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.