Bekendtgørelse nr. 679 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængsvogn (* 1)

Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængsvogn (* 1)

Dokumentdato: 6. okt. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved synsfri sammenkobling forstås sammenkobling af bil og påhængskøretøj uden forudgående syn og godkendelse ved Statens Bilinspektion af vogntoget.

§ 2.§-link ↗

Lastbil, hvis typegodkendte totalvægt overstiger 3.500 kg, kan registreres til synsfri sammenkobling med påhængsvogn, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 2. Påhængsvogn, hvis typegodkendte totalvægt overstiger 3.500 kg, kan registreres til synsfri sammenkobling med lastbil. Dette gælder dog ikke påhængsvogn med stiv trækstang (kærre).

Stk. 3. Køretøjerne skal inden anmeldelse til registrering være synet og godkendt til synsfri sammenkobling af Statens Bilinspektion.

§ 3.§-link ↗

Køretøjer, der skal benyttes til synsfri sammenkobling, skal opfylde de særlige krav til indretning og udstyr, der er fastsat for køretøjer til synsfri sammenkobling i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

§ 4.§-link ↗

I forbindelse med godkendelse af en lastbil til synsfri sammenkobling med påhængsvogn skal Statens Bilinspektion udfærdige en koblingsattest for lastbilen.

§ 5.§-link ↗

Lastbil og påhængsvogn må kun sammenkobles synsfrit, såfremt 1) begge køretøjer er registreret til synsfri sammenkobling, 2) påhængsvognens faktiske totalvægt ikke overstiger den værdi for største totalvægt, som er anført i lastbilens koblingsattest, 3) vogntogets længde er i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, 4) den indbyrdes afstand mellem lastbil og påhængsvogn ikke overstiger 2 m, 5) påhængsvognens bredde ikke overstiger lastbilens bredde med mere end 0,1 m i hver side. For påhængsvogne med en bredde på under 2,3 m dog 0,3 m i hver side, og 6) vogntoget på plan vej kan foretage en vending på 180 grader med fuldt styreudslag, uden at køretøjerne støder mod hinanden.

Stk. 2. Lastbilens koblingsattest eller kopi heraf og påhængsvognens registreringsattest eller kopi heraf skal medbringes under kørslen.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af § 3 og § 5 straffes med bøde.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1986.