Bekendtgørelse nr. 442 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72

Dokumentdato: 2. jul. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Samtidig med meddelelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72 underretter kommunalbestyrelsen ejeren om, at der efter ansøgning ydes offentlig støtte efter reglerne i byfornyelseslovens kap. VII og § 52, stk. 3, eller kommunal støtte efter § 8, stk. 3, til gennemførelse af påbuddet.

Stk. 2. Samtidig med meddelelsen af påbuddet fastsætter kommunalbestyrelsen en passende frist for ejeren til at fremkomme med et prissat projekt for gennemførelse af de påbudte foranstaltninger.

§ 2.§-link ↗

Et projekt i henhold til § 1, stk. 2, skal omfatte 1) en beskrivelse af de projekterende foranstaltninger, 2) en tidsplan for foranstaltningernes udførelse og 3) det efter kommunalbestyrelsens skøn nødvendige tegningsmateriale.

Stk. 2. Med proojektet skal følge 1) overslag over de udgifter, der er forbundet med de påbudte foranstaltninger, 2) opgørelse over behov for rentebidrag og evt. afdragsbidrag eller erstatning, og 3) opgørelse over evt. garantibehov.

Stk. 3. Det påhviler ejeren at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for bedømmelsen af projektet.

§ 3.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet skal fremsættes på en særlig blanket.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 634 af 18. december 1984 om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72.