Bekendtgørelse nr. 416 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse om ydelse af produktionsrestitution for stivelse

Bekendtgørelse om ydelse af produktionsrestitution for stivelse

Dokumentdato: 25. jun. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af produktionsrestitution for stivelse, der anvendes i forbindelse med fremstilling af produkter under visse toldpositioner i den fælles toldtarif i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordninger for korn- og rissektoren.

Stk. 2. Udover de af Det europæiske økonomiske Fællesskabs fastsatte betingelser herom skal de i §§ 2 og 3 anførte vilkår være opfyldt.

§ 2.§-link ↗

Ydelse af produktionsrestitution er betinget af, at der forud indhentes skriftlig bevilling hos Toldvæsenet, samt at tilførslen og forarbejdningen af stivelsen undergives Toldvæsenets kontrol.

Stk. 2. De nærmere retningslinjer for kontrollens gennemførelse fastsættes af Toldvæsenet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 i lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984.

§ 3.§-link ↗

Enhver virksomhed, der vil opnå produktionsrestitution, skal skriftligt fremsætte anmodning herom til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, og iøvrigt følge direktoratets anvisninger.

Stk. 2. På grundlag af ansøgningens oplysninger udsteder direktoratet snarest muligt et restitutionscertifikat for den ansøgte mængde stivelses respektive anvendelsesformål.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af Toldvæsenets anvisninger eller de i restitutionscertifikatet fastsatte betingelser straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt, efter § 16 i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1986.