§ 1.§-link ↗
Indførsel af levende ferskvandsfisk, hvorved i denne bekendtgørelse forstås alle fiskearter, muslinger og leddyr, der lever eller yngler i dambrug, søer, vandløb eller lignende, samt æg eller sæd af disse, må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse.
§ 2.§-link ↗
Indførselstilladelse meddeles af Veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Tilladelsen kan meddeles, såfremt det skønnes, at indførselen ikke rummer fare for indslæbning af smitsomme sygdomme eller volder skade for landbrug, skovbrug, fiskeri eller andre næringsbrug.
Stk. 3. Veterinærdirektoratet kan fastsætte nærmere betingelser for indførselen.
§ 3.§-link ↗
Efter § 5 i lov om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. straffes den, der overtræder § 1 eller tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 3 med bøde.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1986 Bekendtgørelse nr. 57 af 23. februar 1966 om forbud mod indførsel af levende fiskeæg og sættefisk ophæves.