§ 1.§-link ↗
Indenrigsministeren har den 16. juni 1986 i henhold til §§ 3 og 6 i lov nr. 202 af 22. maj 1985 om frikommuner godkendt frikommuneregulativ nr. 4 for Ringsted kommune om ændring af bevillingsregler og standardartsinddeling i det kommunale budget- og regnskabssystem.
§ 2.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Ringsted kommune: 1) § 40, stk. 1, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984 og 2) indenrigsministeriets krav om, at bevillingerne normalt afgives som bruttobevillinger, om at driftsbevillinger er et-årige, om at der skal afgives anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsarbejde samt mindstekravene til standardartsinddelingen fastsat henholdsvis i afsnit 6.3.1 og 1.5 i indenrigsministeriets »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jfr. § 38, stk. 2 og § 54, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984.
§ 3.§-link ↗
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. juli 1986. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1989.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jfr. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.