§ 1.§-link ↗
Nedennævnte sygdomme berettiger til anerkendelse som erhvervssygdomme, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige: A. SYGDOMME SOM EFTER MEDICINSK GRUPPE A OG TEKNISK ERFARING KAN EKSEMPLER PÅ TYPISKE RISIKOOMRÅDER FORÅRSAGES AF FØLGENDE EVT. MED ANGIVELSE AF ET INDEN FOR KEMISKE STOFFER: OMRÅDET OFTE ANVENDT KEMISK STOF 1. Arsen og dets forbindelser. Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler. 2. Beryllium (glucinium) og Porcelæn- og keramikindustri, dets forbindelser. elektronisk og nuclear (atom) industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, Rum, hvor der forekommer cyansalte og ufuldstændig forbrænding, f.eks. cyanforbindelser. autoværksteder med mangelfuld udluftning. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning damt guld- og sølvarbejde. 4. Kadmiun og dets forbindelse. Galvanisering- og farveindustri. 5. Krom og dets forbindelser. Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter. 6. Kviksølv og dets Elektrokemisk og elektromekanisk forbindelser. industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter. 7. Mangan og dets forbindelser. Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver. 8. Saltpetersyre, Fremstilling af kunstgødning, kvælstofilter, ammoniak sprængstoffer, farver og lakker. og forbindelser heraf. Metalætsing, gelbbrænding. Ved saltpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. 9. Nikkel og kobolt samt Specialstål, mønter, smykker. forbindelser heraf. 10. Fosfor og dets Fremstilling af forbindelser. bekæmpelsesmidler. 11. Bly og dets forbindelser. Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning. 12. Svovldioxyd, svovlsyre, svovlbrinte, svovlkulstof. Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri. 13. Tallium og dets Fremstilling af fyrværkeri og forbindelser. rottegift. 14. Vanadin og dets Fremstilling af specielstål, forbindelser. farver og lakker. 15. Klor, brom og jod samt Disse stoffer (halogenerne) og deres uorganiske deres forbindelser forekommer alle forbindelser, fluor og i vid udstrækning inden for mange dets forbindelser. industrigrene, f.eks. som blegemidler. 16. Kulbrinter (carbonhybrider) Kemiske produkter med indhold af og deres derivater. organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.) eller desinfektions- og konserveringsmidler (formaldehyd, oxalsyre, fenol m.m.). 17. Organiske kvælstof Kemiske produkter med indhold af (nitrogen) forbindelser. aminer, nitrosaminer m.m. Eksempelvis indenfor levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien m.m. B. HUDSYGDOMME FORÅRSAGET AF GRUPPE B-F STOFFER OG PÅVIRKNINGER, Sygdommens art. DER IKKE ER NÆVNT ANDETSTEDS 1. Hudkræft og præcancerøse hudlidelser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudlidelser forårsaget på Overfølsomhed over for mel, arbejdspladsen af stoffer, løgvækster, sild, søkørvel m.m. der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomhed over for stoffet er sikkert påvist. 3. Andre hudlidelser, Toksiske eksemer. forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. C. SYGDOMME FREMKALDT VED INDÅNDING AF STOFFER, DER IKKE ER NÆVNT ANDETSTEDS. 1. Silicose - efter Risikoområder: sandblæsning, indånding af frit jernstøbning, stemhugning o.lign. krystallisk siliciumilte. 2. Lidelser fremkaldt af asbest Risikoområder: arbejde med a) Lungeasbestose isoleringsmaterialer af asbest, b) Lungehindefortykkelse asbestcement (eternit), (pleuraplaques) bremsebelægninger m.v. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom) d) Kræft i lunge og luftveje (bronchogent carcinom) 3. Lungefibrose forårsaget af Risikoområder: arbejde med kaolin, andre silicium-forbindelser talcum m.m. 4. Bronchopulmonale lidelser Lungelidelser forårsaget af støv forårsaget af støv eller og/eller dampe fra de nævnte dampe fra aluminium eller stoffer. dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. 5. Asthma og rhinitis Rhinitis vasomotorica: Svær snue vasomotorica forårsaget fremkaldt ved overfølsomhed på arbejdspladsen ved (f.eks. bagerskue). indånding af støv eller dampe fra a) planter eller planteprodukter, b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse. 6. Lungelidelser forårsaget a) Allergisk alveolitis, »farmers af visse organiske lung«, »mushroom workers lung« materialer (svampesporer, m.v. og »bird breeders lung«. dyriske protein o.lign.). b) Luftfugtersyge c) Byssinosis (f.eks. efter arbejde med bomuld). D. INFEKTIØSE OG PARASITÆRE SYGDOMME 1. Infektiøse og parasitære Eksempelvis stivkrampe. sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil og lignende. 2. Infektionssygdomme hos sygehus- og plejepersonale med kontakt med patienter med samme infektion eller med inficeret materiale samt hos forskningspersonale med kontakt med inficeret materiale. E. SYGDOMME FORÅRSAGET AF FYSISKE PÅVIRKNINGER 1. Sygdomme forårsaget af ioniserende stråling. 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme Eksempelvis »hvide fingre« og samt lidelser i kar neuropathi. og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer (højfrekvente). 6. a) Sygdomme i ledkapslernes Eksempelvis: Betændelse i slimsæk slimsække forårsaget af foran knæskal efter knæliggende vedvarende tryk, arbejde. b) 1. Tendovaginitis Der er tale om lidelser, der (seneskedehindebetændelse), normalt opstår inden for 6 måneder epicondylitis (tennisalbue) fra det uvante arbejdes og peritendinitis påbegyndelse. Den uvante belastning (betændelse i senevæv) kan være såvel kvalitativ som forårsaget af uvant kvantitativ. arbejde, der samtidig er særligt belastende, og som har medført hel eller delvis opgivelse af sædvanligt arbejde. 2. Epicondylitis (tennisalbue) Der er tale om lidelser, der opstår forårsaget af hurtig ved ensformigt arbejde med gentagne og stærkt hurtige, repetitive belastende arbejdsbevægelser. Som eksempel arbejdsbevægelser, og som herpå kan nævnes filetskærere og har medført hel eller slagteriarbejdere, der udfører delvis opgivelse af udskæringsarbejde. sædvanligt arbejde. 3. Rotator cuff syndrom Der er tale om en lidelse, der kan (en lidelse i opstå ved længere tids arbejde skulderledskapslen) med armene i løftet stilling. forårsaget af overbelastning og som har medført hel eller delvis opgivelse af sædvanligt arbejde. c) Meniskenlidelser opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. d) Afrivningsbrud på rygsøjlens torntappe forårsaget af overanstrengelse. e) Nervelammelser som følge af tryk. F. MALIGNE NEOPLASMER OG Ondartede svulster. DISSES FORSTADIER, FREMKALDT VED PÅVIRKNING AF ORGANISKE FORBINDELSER G. SYGDOMME I TÆNDER OG TANDKØD. Sukker- og melcaries Risikoområder: Mel- og lokaliseret især på brødfabrikker, kiks- og fortændernes facialflader vaffelfabrikker, (forflader) og udviklet chokoladefabrikker, bagerier og efter mindst 5 års arbejde lignende. i sukker- og melbranchen.
§ 2.§-link ↗
Ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven og anordning for Grønland om arbejdsskadeforsikrings kan tillige tilkendes for andre sygdomme end erhvervssygdomme, såfremt det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de betingelser, som er nævnt i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, 1. og 3. pkt. og Grønlands anordningens § 11, stk. 1, 1. og 3. pkt. for optagelse på erhvervssygdomsfortegnelsen, eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen har virkning fra den 25. februar 1986 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en anmeldt lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom. Fra samme tidspunkt ophæves bekendtgørelse nr. 695 af 28. december 1984 om fortegnelse over erhvervssygdomme.