§ 1.§-link ↗
Friskoler og private grundskoler kan omfatte 1-årige børnehaveklasser efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 2.§-link ↗
Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.
§ 3.§-link ↗
Børnehaveklassernes mødetid er 3-4 timer daglig inden for sædvanlig skoletid ved skolen.
§ 4.§-link ↗
Et barn kan efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.
Stk. 2. Der kan ikke optages flere børn i en skoles børnehaveklasse(r), end skolen har mulighed for at optage i 1. klasse det følgende skoleår.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelse nr. 502 af 9. oktober 1978 om børnehaveklasser ved friskoler og private grundskoler ophæves.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1986.