§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på entreprænørmaterial og -udstyr, som defineret i stk. 2.
Stk. 2. Ved entreprenørmaterial og -udstyr forstås i henhold til denne bekendtgørelse material, udstyr, anlæg og værktøj og komponenter og dele til disse, som er konstruktivt bestemt til at virke ved entrepriser uden at være i første række konstrueret til transport af varer eller personer, og for hvilke støjemissionerne skal bestemmes.
Stk. 3. Landbrugs- og skovbrugstraktorer omfattes ikke af denne bekendtgørelses anvendelsesområde.
§ 2.§-link ↗
Når måling af støjemission for det i § 1 omtalte material er foreskrevet, foretages denne måling i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I til Rådets direktiv af 19. december 1978 - 79/ 113/ EØF jfr. EFT L nr. 33 af 30. december 1981 og til Rådets direktiv af 7. december 1981 - 81/ 1051/ EØF jfr. EFT L nr. 376 af 30. december 1982.
Stk. 2. Når måling af den støj, der forekommer på førerpladsen eller førerpladserne i det i § 1 omtalte materiel, er foreskrevet, foretages denne måling i overensstemmelse med forskrifterne i bilag II til ovennævnte direktiver.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. marts 1986.