Bekendtgørelse nr. 563 · 1985

Gældende

Bekendtgørelse om forbud mod udledning af kloakspildevand fra visse kategorier af skibe i Flensborg Fjord

Bekendtgørelse om forbud mod udledning af kloakspildevand fra visse kategorier af skibe i Flensborg Fjord

Dokumentdato: 16. dec. 1985Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved Flensborg Fjord det vandområde der er beliggende vest for linien der trækkes fra Falshoeft til Pøls huk rev.

§ 2.§-link ↗

Skibe uanset flagstat som er godkendt til at medtage mere end 50 passagerer, og som sejler i fast rutefart i og på Flensborg Fjord, må ikke udtømme kloakspildevand direkte i fjorden.

§ 3.§-link ↗

Passagerskibe der allerede på ikrafttrædelsestidspunktet sejler i fast rutefart i og på Flensborg Fjord skal opfylde forbuddet mod udtømning af kloakspildevand senest den 31. december 1987.

Stk. 2. Passagerskibe der indsættes i fast rutefart i og på Flensborg Fjord efter ikrafttrædelsestidspunktet skal opfylde forbuddet mod udtømning af kloakspildevand fra indsættelsen.

§ 4.§-link ↗

Den der overtræder bekendtgørelsens § 2 og § 3 straffes med bøde, eller hæfte, med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. For overtrædelser der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986.