§ 1.§-link ↗
Ved udførelse af boreaktiviteter på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde skal et eller flere hjælpefartøjer indgå i beredskabet for et havanlæg eller et boreskib.
Stk. 2. Energistyrelsen kan, efter samråd med direktoratet for statens skibstilsyn bestemme, at der skal være et eller flere hjælpefartøjer i beredskab ved et havanlæg eller et boreskib under udførelse af andre aktiviteter end de i stk. 1, nævnte, såfremt de indebærer en lignende risiko for mandskab eller materiel.
Stk. 3. Såfremt et eller flere hjælpefartøjer efter stk. 1 og 2, skal indgå i beredskabet, skal det i en beredskabsplan fastsat efter lovens § 8, stk. 2, været angivet, hvilke fartøjer der indgår.
Stk. 4. Energistyrelsen kan, efter samråd med direktoratet for statens skibstilsyn, tillade afvigelser fra stk. 1, samt tillade, at et andet fartøj end det i beredskabsplanen angivne, jfr. stk. 3, indgår i beredskabet.
§ 2.§-link ↗
For at kunne indgå i beredskabet for et havanlæg eller et boreskib skal et hjælpefartøj efter direktoratet for statens skibstilsyns skøn være egnet til at varetage de i beredskabsplanen beskrevne opgaver.
Stk. 2. Et hjælpefartøj skal være udformet, udstyret og bemandet til i en nødsituation bl.a. at kunne:
§ 3.§-link ↗
Medens et hjælpefartøj er i beredskab, må det ikke ankre, fortøje eller fjerne sig mere end 5 minutters sejlads fra havanlægget eller boreskibet, med mindre beredskabets varetagelse eller hensynet til eget eller andet skibs sikkerhed gør det nødvendigt.
§ 4.§-link ↗
En ejer eller bruger af et havanlæg eller et boreskib, der overtræder § 1, stk. 1, eller som ikke efterkommer et pålæg efter § 1, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. En ejer eller bruger af et havanlæg eller et boreskib, der uden tilladelse i henhold til § 1, stk. 4, anvender et andet hjælpefartøj i stedet for hjælpefartøjet angivet i beredskabsplanen, jfr. § 1, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 3. Føreren af et hjælpefartøj, der er angivet i en beredskabsplan eller af et hjælpefartøj, der jfr. § 1, stk. 4, erstatter et i en beredskabsplan angivet hjælpefartøj, som overtræder § 3 straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter lovens § 21, stk. 3, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986.